Udlejers ændringsret
Af
Bitten Wissing KjærgaardPris
450 kr
Om bogen
Bogens hovedformål er at undersøge, hvilke ændringer udlejer af et privat beboelseslejemål ensidigt kan gennemføre. En sådan ensidig ændringsadgang kan følge af parternes aftale, lejelovgivningen eller den øvrige baggrundsret. Fokusset i bogen er på lejeforhøjelser og fysiske ændringer.
Bogen behandler de relevante lejeretlige regler, ligesom de typiske kendetegn og forudsætninger i lejeforhold inddrages. Historiske perspektiver foldes ud, hvor de bidrager til forståelsen af nugældende regler og principper, herunder de bagvedliggende hensyn for lejeloven.
Desuden fastlægges, hvilke obligationsretlige principper der gælder for ændringsretten i vedvarende kontrakter generelt, og om der fra tilgrænsende retsområder kan udledes fælles grundlæggende hensyn, interesser og principper for ændringsretten i vedvarende kontrakter, hvor der er et beskyttelseshensyn til den ene kontraktpart. I relation hertil bliver retsvirkningerne ved udlejers uberettigede, ensidige ændringer behandlet.
Reglerne for private beboelseslejemål, erhvervslejemål og almene lejemål minder meget om hinanden, og de overordnede principper for ændringsretten vil således kunne overføres til erhvervslejemålene og de almene lejemål. Bogen behandler forskellene i et særskilt kapitel.
Forfatteren, Bitten Wissing Kjærgaard, er cand.jur., ph.d. og ansat ved Aarhus Universitet. Bogen er en bearbejdet og opdateret udgave af hendes ph.d.-afhandling fra 2021.
Udgave:
1
Udgivelsesdato:
30.11.2023
Sider:
251
ISBN:
9788757457162
Forord
Del 1. Indledning
Kapitel 1. Introduktion
Del 2. Ændringsretten i vedvarende kontrakter
Kapitel 2. Generelt om ensidige ændringer i vedvarende kontraktforhold
Kapitel 3. Overordnet om ændringsretten i vedvarende aftaler, der ikke omhandler lejeforhold
Del 3. Udlejers ændringsret
Kapitel 4. Udlejers ændringsret ifølge lejelovgivningen og lejeaftalen med fokus på lejeregulering
Kapitel 5. Opsigelsesadgangen i lejeforhold og betydningen for udlejers ændringsret
Del 4. Udlejers ret til at gennemføre fysiske ændringer
Kapitel 6. Udlejers ret til at gennemføre ensidige fysiske forandringer og opsigelsesadgangens betydning herfor
Kapitel 7. Grænserne for udlejers ret til at gennemføre fysiske ændringer
Kapitel 8. Retsvirkningerne ved at gennemføre væsentlige, varige identitetsændringer
Del 5. Perspektivering og konklusion
Kapitel 9. Udlejers ændringsret i almene lejeforhold og erhvervslejemål
Kapitel 10. Konklusion
Litteraturfortegnelse
Doms- og afgørelsesregister
Stikordsregister