Totalforsvar

Totalforsvar

– Erfaringer fra den kolde krig til i dag

Af

Rasmus Dahlberg (red.), Niels Klingenberg Vistisen (red.)

Pris

395 kr

Om bogen

Kan vi bruge erfaringerne fra den kolde krig i genopbygningen af Danmarks totalforsvar i den forværrede sikkerhedspolitiske situation? 

Det mener bogens redaktører og bidragydere, som tæller både forskere med ekspertviden og forfattere med en bredere baggrund inden for både de civile og militære aspekter af datidens totalforsvar. Historien gentager sig ikke, men den rimer ofte. Og hvis vi ikke lærer af historien, er vi dømt til at gentage den. Fælles for bogens bidrag er ønsket om at nyttiggøre det historiske arvegods, vel vidende at fortidens løsninger næppe kan overføres én til én til nutidens og fremtidens udfordringer. 

Bogens kapitler behandler blandt andet erfaringer med trusselsbilledet, efterretningsvirksomhed, civilforsvar og civilt beredskab, krisestyringstrin, Hjemmeværnets og politiets opgaver, totalforsvarsøvelser og civilsamfundets rolle. Desuden inddrages perspektiver til vores nordiske nabolande og deres totalforsvarsmodeller samt den aktuelle debat om samfundssikkerhed og totalberedskab. Med antologien gøres den politiske og administrative historie samt den tavse viden og erfaring fra den kolde krig tilgængelig for nutidens beslutningstagere, embedsværket og den interesserede offentlighed som et historisk grundlag for at ruste Danmark bedre mod fremtidens trusler og risici. 

Om redaktørerne:

Rasmus Dahlberg er historiker og lektor i samfundssikkerhed ved Roskilde Universitet. 

Niels Klingenberg Vistisen er militærhistoriker og tidligere efterretningsanalytiker.

Udgave:

1

Udgivelsesdato:

06.05.2026

Sider:

443

ISBN:

9788757468267

"Truslen mod Danmark er ikke kun rettet mod militære anlæg og installationer, men hele samfundet. I en hybridkrig går fjenden ikke kun efter fregatter og militære anlæg, men også vores infrastruktur, fx MobilPay, mobil- og elnet. Derfor har vi behov for et totalforsvar og ikke kun et militært forsvar" 

- Niels Klingenberg Vistisen, interview i ResilienceTech, 5. maj 2026

"Jeg er en af dem, der har sagt, at vi er fem år efter Sverige, og 10 år efter Norge, og så skulle vi lade være med at sammenligne os med Findland, som aldrig slækkede på beredskabet. Finland kan mønstre flere hundrede tusinde mand og har altid været et forbillede, fordi hele befolkningen er rundet af den her samfundsbevidsthed. Men nu hører jeg, at finnerne selv på regerings- og embedsniveau måske er lidt bekymrede for, at de har forberedt sig på den forkerte krig - den forrige og ikke den næste. (...) Det er i virkeligheden befriende, at vi har mulighed for at skabe en ny struktur, som er rettet mod den nye trussel. Vi er med andre ord ikke tynget af historien, men kan lade os inspirere af historien og bygge noget nyt." 

-  Rasmus Dahlberg, interview med OLFI, 6. maj 2026

"Danmark er måske i dag i højere grad end tidligere del af et nordisk forsvars- og beredskabsmæssigt fælleskab, drevet af både truslen og udviklingen i Nato. Vores nordiske nabolande er foran os, både når det gælder trusselsforståelse og den konkrete opbygning af et egentligt totalforsvar."

- Rasmus Dahlberg og Niels Klingenberg Vistisen, kronik i Jyllands-Posten, 7. maj 2026