Sundhed og jura

Sundhedsret er vokset frem som juridisk disciplin siden 1980’erne og har gradvist udviklet en egen faglig identitet med særlige retsprincipper. Sundhedsretten har rødder i de menneskeretlige principper om det enkelte menneskes værdighed, integritet og autonomi. Samtidig har sundhedsretten tætte relationer til en række velkendte juridiske discipliner såsom forvaltningsret, strafferet, erstatningsret m.m.

Bogen undersøger de retlige relationer og problemstillinger, der opstår mellem sundhedsvæsenets aktører. Dette er et bredt felt, som spænder over spørgsmål relateret til sundhedsvæsenets opgaver og opgavefordeling, statens ansvar for kollektiv sundhed og epidemihåndtering, sundhedspersoners rettigheder og pligter samt patienters rettigheder. 

Patienters rettigheder er en central del af sundhedsretten. Patientrettighederne vedrører en række forskellige temaer såsom patientens ret til behandling, patientens selvbestemmelsesret, det informerede samtykke, anvendelse af tvang, fortrolighed, aktindsigt, klage og erstatning. I bogen diskuteres også særlige emner som børns og voksne inhabiles selvbestemmelsesret, behandlingstestamenter, dødshjælp, organdonation, abort, assisteret reproduktion, sundhedsvidenskabelige forsøg, big data, personlig medicin og nye teknologier i sundhedsvæsenet. 

Bogens tre forfattere er alle jurister med tilknytning til Københavns Universitet. Mette Harlev er dr.jur. og professor i sundhedsret. Katharina Ó Cathaoir er ph.d. og forskningschef ved Institut for Menneskerettigheder. Peter Jakobsen er chefjurist i Patienterstatningen og ekstern lektor i sundhedsret