
Rejsejura
Af
Anne-Dorte Bruun NielsenPris
400 kr
Bemærk venligst ved køb af online titler at:
- du frasiger dig din returret, da online titlen leveres med det samme
- online titlen kræver en aktiv internetforbindelse
- du kan kun printe enkelte sider
- du skal have et aktivt MitID for at få adgang til online titlen
- licensen er en personlig licens og må ikke overdrages, udlånes eller videresælges.
Læs mere om online titler her.
Om bogen
Salget af pakkerejser og individuelt sammensatte rejser er i stadig vækst både målt i antal rejser og i samfundsøkonomisk værdi. Rejseaftaler er kendetegnet ved at være betalt på forhånd, og som kunde ved man ikke præcist, hvad man får. Af disse grunde har lovgivningen både i Danmark og i EU tillagt rejsekunden en øget beskyttelse i forhold til køb af andre tjenesteydelser. Desværre er reglerne noget komplicerede og uoverskuelige. Rejsejura indeholder den første danske samlede fremstilling af rejsekunders og passagerers rettigheder og forpligtelser.
Rejsejura har hovedvægten på to områder, nemlig dels passagerers rettigheder ved fly-, tog- og busrejser samt kundens retsstilling ved køb af pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer.
Særligt forordning om passagerers rettigheder ved boardingafvisning, aflysning og forsinkelser ved flyrejser behandles detaljeret, ligesom de nye regler i lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer gennemgås. Hertil kommer afsnit om Rejsegarantifonden og Pakkerejse-Ankenævnet.
Markedets ”problembørn” skifter fra årti til årti. Det var i 1990-erne timeshareaftaler, der gav anledning til mange sager. For tiden er leje af biler et ”ramt” område. Rejsejura indeholder en beskrivelse af de aktuelle problemer og en række anbefalinger til at undgå disse. Endvidere indeholder bogen en kort beskrivelse af de særlige forhold, som Airbnb indebærer i og med, at der er tale om en (også forudbetalt) aftale mellem to private, men med en professionel mellemmand.
Kundens mulighed for at klage er beskrevet i forbindelse med hvert enkelt emne.
Problemstillingerne belyses ved hjælp af en beskrivelse og gennemgang af relevante retsregler samt domme og afgørelser fra Danmark, EU og fra Pakkerejse-Ankenævnet.
Udgave:
1
Udgivelsesdato:
19.03.2019
Sider:
212
ISBN:
9788771981940
Indholdsoversigt
Forord
Kapitel 1. Overblik over bogen. Definitioner m.m.
Kapitel 2. Aftalen. Indgåelse, indhold, ændringer og misligholdelse. Særligt om billeje og timeshare/rejseklubber
Kapitel 3 Passagerers rettigheder
Kapitel 4. Pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer
Kapitel 5. Rejsegarantifonden
Kapitel 6. Pakkerejse-Ankenævnet – Klager over pakkerejser
Kapitel 7. Airbnb
Bilag
Tilgængelighedserklæring
Djøf Forlag bestræber sig på at gøre Jurabibliotek tilgængelig for alle brugere, uanset deres fysiske eller tekniske forudsætninger. Vi arbejder løbende på at følge de internationale retningslinjer for webtilgængelighed (WCAG 2.1).
Tilgængelighedsniveau
Jurabibliotek overholder WCAG 2.1 niveau AA. Dette betyder, at vi blandt andet sikrer:
- at alt indhold kan tilgås via tastatur
- at der er tilstrækkelig kontrast mellem tekst og baggrund
- at billeder har beskrivende alternativ tekst
- at siden kan forstørres op til 200% uden tab af funktionalitet
- at siden kan bruges med skærmlæsere
På Jurabibliotek kan man desuden kan skifte tekststørrelse i indholdet, ændre linieafstand og tegnafstand, vælge mellem 5 forskellige tekst typografier, herunder Open Dyslextic, samt vælge mellem dag- og nattilstand.
Kendte problemer
Vi er opmærksomme på følgende udfordringer, som vi arbejder på at løse: I visse ældre bøger mangler billeder og illustrationer beskrivende alternativ tekst.
Feedback og kontakt
Vi modtager gerne feedback om tilgængeligheden på Jurabibliotek. Hvis du oplever problemer eller har forslag til forbedringer, kan du kontakte os på: Email: support@djoefforlag.dk Telefon: +45 39135500
Håndhævelsesprocedure
Hvis du har henvendt dig til Djøf Forlag om et tilgængelighedsproblem og ikke er tilfreds med vores svar, kan du kontakte Sikkerhedsstyrelsen, som er ansvarlig for at håndhæve loven om webtilgængelighed i Danmark.
Senest opdateret den 3. juni 2025