Privatisering og patientrettigheder

1.1. Afhandlingens emne og formål 
Formålet med denne afhandling er at undersøge og vurdere om, og i hvilket 
omfang det har betydning for patienters rettigheder, herunder patienters retssikkerhed, at sundhedsvæsenets opgaver i en række tilfælde udføres af privatpraktiserende sundhedspersoner, private sygehuse, klinikker m.v. efter aftale 
eller overenskomst med de driftsansvarlige sundhedsmyndigheder i stedet 
for af de driftsansvarlige myndigheder selv. 
Myndighedsansvaret for sundhedsvæsenets tilbud til borgerne påhviler efter 
sundhedsloven regioner og kommuner, dvs. organer, som tilhører den offentlige 
forvaltning.1 Forvaltningsretten, der regulerer forholdet mellem forvaltningsmyndighederne og borgerne, er således umiddelbart anvendelig.2 De 
sundhedsspecifikke regler, dvs. de regler, som er særlige for sundhedsområdet, 
fungerer altså i et samspil med de almindelige forvaltningsretlige regler. 
Regioner og kommuner udfører imidlertid ikke sundhedsvæsenets opgaver 
alene. Sundhedsloven bestemmer, at sundhedsopgaverne udføres af de driftsansvarlige myndigheder og af praktiserende sundhedspersoner, øvrige offentlige og private institutioner m.v. Denne almindelige bemyndigelse til at overlade opgaveudførelsen til andre suppleres af regler i sundhedslovgivningen, 
som fastsætter, at bestemte sundhedsopgaver kan eller skal overlades til private 
sundhedsaktører ved aftale eller overenskomst. Den specielle forvaltningsret, dvs. de sundhedsspecifikke regler, omfatter i nogle tilfælde både offentlige og private sundhedsaktører. Det gælder til eksempel de sundhedsfaglige regler, som gælder i behandlingssituationen, f.eks. de faglige pligter, som følger af professionsreglerne og sundhedslovens regler om informeret samtykke, aktindsigt i patientjournalen, tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger.