Oprør fra udkanten
– Folketingsvalget 2015
Af
Rune Stubager (red.), Kasper Møller Hansen (red.)Pris
395 kr
Om bogen
Danskerne vælger de gamle partier fra, de beslutter sig tættere og tættere på valget, flere skifter parti, og forskellen i partivalg mellem land og by er voksende. Det politisk danmarkskort er i forandring.
For at belyse disse forandringer, giver bogen et detaljeret billede af danskernes vælgeradfærd ved folketingsvalget 2015. Den går tæt på faktorer som alder, køn, uddannelse og geografiens betydning for vælgernes kryds. Der er også fokus på økonomien, fordelingspolitikken og værdipolitikkens betydning for vælgeradfærden og på partiernes ejerskab til de politiske spørgsmål ligesom de mange partiskiftere analyseres.
Desuden suppleres med vinkler som den oplevede sociale utryghed og vælgernes psykologiske risikoprofil, deres politiske tillid, samt betydningen af holdninger til velfærdstaten og indvandrere. Også valgdeltagelsen, valgkampagnen og avisernes dækning af den – ikke mindst de mange meningsmålinger – er kortlagt.
Bogen bygger på et stort og grundigt datamaterialet, hvor mere end 2.000 danske vælgere, der hver har deltaget i et interview af ca. en times varighed. Samlet fremstår bogen som et svar på, hvorfor det gik, som det gik ved folketingsvalget 2015 og den tegner et billede af, hvordan dansk vælgeradfærd er i forandring.
Carlsbergfondet har finansieret Den Danske Valgundersøgelse 2015.
Om forfatterne
Kasper Møller Hansen, ph.d., professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Han forsker bl.a. i vælgeradfærd, holdningsdannelse og valgdeltagelse og er leder af Det Danske Valgprojekt.
Rune Stubager, ph.d., professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Han forsker bl.a. i vælgeradfærd og holdningsdannelse.
Udgave:
1
Udgivelsesdato:
21.03.2017
Sider:
451
ISBN:
9788757437577
Indholdsoversigt
Kapitel 1. Folketingsvalget 2015 – oprør fra udkanten
Kapitel 2. Portræt af vælgernes socio-demografi
Kapitel 3. Stenbroen og udkantsdanmark – geografiske forskelle i partiernes tilslutning
Kapitel 4. Betydningen af social tryghed og risikovillighed for vælgerens kryds
Kapitel 5. Evolution, psykologi og vælgeradfærd – den politiske betydning af bekymringer for infektioner
Kapitel 6. Valgdeltagelsen
Kapitel 7. »Præsidentvalget« og troværdigheden
Kapitel 8. Manglende tillid til politikere – økonomisk usikkerhed, politisk uenighed eller generel afmagt?
Kapitel 9. Emneejerskab – hvilke partier ejer hvilke emner?
Kapitel 10. Issue voting ved folketingsvalget 2015
Kapitel 11. Den økonomiske situation og det politiske ansvar
Kapitel 12. Partivalg og holdninger til velfærdsstaten
Kapitel 13. Indvandring som politisk skillelinje blandt »os«
Kapitel 14. Politisk motiveret tænkning
Kapitel 15. Folketingskandidaternes valgkamp
Kapitel 16. Partiskiftere – demokratiets styrke og udfordring
Kapitel 17. Hvordan dækkede aviserne valgkampen?
Kapitel 18. Meningsmålinger under valgkampen
Kapitel 19. Konklusion – en samlet vælgeradfærdsmodel
Referencer
English abstracts
Forfatterbibliografier
Tabeller
Figurer