Om rettens tilgængelighed

Bogens emne er rettens tilgængelighed, dvs. muligheden for at opnå kendskab til, hvad der er ret, muligheden for at få adgang til retten og retssystemet og muligheden for at få indflydelse på udviklingen af retten og det hertil knyttede retssystem. "Netop forventningen om rettens tilgængelighed er én af grundpillerne i det moderne demokrati, at alle har lige adgang til retssystemet, at alle kan forstå (eller i hvert fald få oplyst), hvilken ret og hvilke rettigheder de har og at alle (i det mindste via demokratiske valg) i ét eller andet omfang kan være med til at påvirke udviklingen af retten"- fra Indledning. Rettens tilgængelighed er ofte noget, man i det moderne, demokratiske samfund tager for givet, men bogens forfattere præsenterer en række forskellige syn på og holdninger til, om rettens tilgængelighed nu også er så almindelig og ligetil, som man skulle tro. Bogen giver ikke nogle entydige svar på de problemstillinger, som kan rejses i forbindelse med rettens tilgængelighed, men emnet bliver belyst fra forskellige vinkler og med forskellige udgangspunkter." Opfatter man juraen og retten som et magtinstrument, er det i det moderne demokrati så meget desto vigtigere konstant at stille spørgsmålstegn ved, om retten nu også er så tilgængelig, som vi ideelt set forventer. Er det nemt at få adgang til at forstå, hvad der er ret, og hvad der ikke er ret? Har alle lige muligheder for at få adgang til retten og retssystemet? Har alle lige muligheder for at kunne påvirke retten, enten formuleringen heraf eller selve afgørelsen af, hvad der er ret? Er det at få ret overhovedet løsningen på de problemer, som folk støder på i deres hverdag? Disse og lignende spørgsmål rejser sig, hvis man først begynder at overveje, om retten nu også er så tilgængelig i virkeligheden, som det demokratiske ideal og som vi borgere i et moderne demokrati almindeligvis synes at forudsætte. I et samfund, der bliver mere og mere komplekst og dermed uoverskueligt, vil det konstant være relevant at stille spørgsmålstegn ved rettens tilgængelighed. Den foreliggende antologi er et lille led i en sådan 'kontrol' af rettens tilgængelighed, da de forskellige bidrag illustrerer mulige problemer og foreslår mulige eller alternative løsninger på nogle af de problemer vedrørende rettens tilgængelighed, som fra tid til anden rejser sig i det moderne demokrati og retssamfund"- fra Indledning. I det første bidrag diskuterer Per Andersen, hvad der sker med rettens tilgængelig, når et mundtligt baseret samfund begynder at skriftfæstne retten. Med 1100- og 1200-tallets Danmark som eksempel fremsættes nogle almene betragtninger "om forudsætningerne for og følgerne af at gå fra mundtligt baserede retsnormer til skriftligt fæstnede retsregler i forhold til spørgsmålet om rettens tilgængelighed. "Derefter behandler Jens Evald rettens tilgængelighed i forhold til lovsproget. Dilemmaet mellem ideal (tydelighed/forståelighed/fuldkommenhed)og virkelighed (ikke alt kan udtrykkes i loven) er temaet for fremstillingen. Jørgen Dalberg-Larsen diskuterer om konfliktløsningsformen mægling er egnet som middel til at gøre retten mere tilgængelig. "Det er især alternativet mægling/mediation, som vil blive behandlet, dels fordi det er et af de mest radikale alternativer til domstolene, og dels fordi netop dette alternativ har vundet stærkt frem i de senere år." Bettina Lemann Kristiansen diskuterer den civilprocesreform, der er blevet gennemført i Danmark i løbet af de senere år. Hun behandler nogle centrale elementer i denne reform i relation til spørgsmålet om domstolenes tilgængelighed. Først redegøres for, hvad der i denne sammenhæng menes med begrebet tilgængelighed. Sten Schaumburg-Müller rejser det på én gang banale og besværlige spørgsmål om domstolenes rolle i et demokrati: Skal domstole være demokratisk tilgængelige? Ole Bruun Nielsen undersøger, hvordan idealet om, at loven skal være klar og forståelig for borgeren, er blevet anskuet i praksis, og hvorledes dansk teori og praksis har forholdt sig til den udhuling af idealet, som udviklingen med flere retskildeproducenter, et stigende antal retsregler og en hurtigere ændringstakt medfører. Thomas Gammeltoft-Hansen fokuserer på det internationale aspekt af spørgsmålet om rettens tilgængelighed. Han belyser rettens tilgængelighed for flygtninge og asylansøgere, der forsøger at nå Europa fra Afrika - en større og større del af EU's og de europæiske landes migrationskontrol foregår i dag, før tilrejsende når Europas grænser, i internationalt farvand eller endog inden for andre landes territorium. Thomas Obel Hansen beskriver mediationsråd i Rwanda. Mediationsrådene er etableret med henblik på, at Rwandas befolkning kan få adgang til en institution, der hurtigt og billigt kan hjælpe parterne i en konflikt med at finde en løsning herpå. Rådenes kompetence omfatter både civile sager og straffesager. "Der præsenteres således et konkret eksempel på, hvordan alternative konfliktløsningsmekanismer kan bidrage til rettens tilgængelighed i et centralafrikansk land, hvor den formelle ret ikke nødvendigvis er tilgængelig for borgerne, men der stilles også kritiske spørgsmål ved den form for ret, der kan initieres ved sådanne former for konfliktløsning."