Forord

DEL I 
Virksomhedsteori, industriøkonomi og metode

KAPITEL 1 
Virksomhedsteori og industriøkonomi: En karakteristik af forskningsområdet 
og en systematik til analyse af dets forskningstraditioner

1. Introduktion
2. Karakteristika ved det industriøkonomiske og virksomhedsteoretiske 
områdes forskningsmæssige udvikling

2.1 Et eksternalistisk perspektiv på forskningsområdet
2.2 Fra monoparadigmatisk til multiparadigmatisk disciplin: En typologi 
over ortodokse og heterodokse forskningsprogrammer indenfor 
virksomhedsteori og industriøkonomi
2.3 Hvilke konsekvenser har den forskningsmæssige udvikling i 
virksomhedsteori/industriøkonomi potentielt for den erhvervsøkonomiske 
og nationaløkonomiske disciplin

3. En systematik til undersøgelse af den enkelte forskningstradition

3.1 Teorihistorisk baggrund 
3.2 Forklaringstyper og rationalitetsbegreber
3.3 Analyseniveau, analyseenhed og perspektiv 
3.4 Karakteristik af forskningsprogrammerne indenfor det virksomhedsteoretiske 
og industriøkonomiske fagområde
3.5 Om virksomheds- og markedsopfattelsen i forskellige forskningsprogrammer
3.6 Virksomhedsstrategiske og industripolitiske implikationer af teoriudviklingen. Fra videnskabelige forskningsprogrammer til politiske handlingsprogrammer
3.7 Metodologisk vurdering af det enkelte forskningsprogram

4. Plan for del I

KAPITEL 2 
Det neoklassiske forskningsprogram

1. Indledning
2. Den teorihistoriske baggrund
3. Forklaringsstrukturen i neoklassisk teori
4. Neoklassisk teori som et videnskabeligt forskningsprogram

4.1 Introduktion
4.2 En identifikation af programmets hårde kerne og beskyttelsesbælte
4.3 En identifikation af programmets positive og negative heuristik

5. Teoriudviklingen

5.1 Virksomhedsadfærd under fuldkommen konkurrence og monopol
5.2 Monopolistisk konkurrence 
5.3 En metodologisk vurdering af teorien om monopolistisk konkurrence
5.4 Oligopolistisk konkurrence
5.5 Om begrebsmæssige problemer i oligopolteorien og baggrunden for 
overgangen til spilteorien
5.6 Fra limit price-modellen til adgangsbarriere-modeller

6. Om virksomheds- og markedsopfattelsen i det neoklassiske program
7. Fra videnskabeligt forskningsprogram til politisk handlingsprogram: 
Om virksomhedsstrategiske og konkurrencepolitiske implikationer af 
»Structure Conduct Performance«-paradigmet

7.1 SCP-paradigmet og antitrustpolitik 
7.2 SCP-paradigmet og strategisk ledelse (business policy)

8. En sammenfattende metodologisk vurdering af det neoklassiske 
forskningsprogram

KAPITEL 3 
Opgøret med profitmaksimeringshypotesen 
Del I: Om behavioralismen

1. Introduktion 
2. Behavioralismens opgør med neoklassikernes »black box«-opfattelse af 
virksomheden 
3. Behavioralismens fase I: Fra Herbert Simons »Administrative Behavior« 
1947 til Herbert Simons & James Marchs »Organizations« 1958
4. Behavioralismens fase II: Cyert & Marchs »A Behavioral theory of the Firm« 
fra 1963

4.1 Cyert & Marchs virksomhedsopfattelse: Virksomheden som politisk 
koalition
4.2 Virksomheden som en adaptiv institution

5. Behavioralismens fase III: Fra March & Olsens »Ambiguity and Choice« 
1976 til organisationslærings-litteraturen og evolutionær teori
6. Behavioralismen som et videnskabeligt forskningsprogram

6.1 Programmets hårde kerne
6.2 Programmets beskyttelsesbælte
6.3 Programmets positive og negative heuristik

7. Om forklaringsstrukturen bag det behavioralistiske forskningsprogram
8. Strategiske, ledelsesmæssige og konkurrence-politiske implikationer af 
behavioralismens virksomhedssyn
9. Sammenfatning: Om en metodologisk vurdering af det behavioralistiske 
forskningsprogram og en vurdering af dets relationer til andre forskningstraditioner

KAPITEL 4 
Opgøret med profitmaksimeringshypotesen 
Del II: Fra managerialismen til principal-agent-teorien

1. Introduktion
2. Empiriske undersøgelser af separationen mellem ejerskab og ledelse
3. Teoretiske modeller for separarations-tesen mellem ejerskab og kontrol

3.1 Scitovskys model
3.2 Baumols model for omsætningsmaksimering 
3.3 Williamsons model 
3.4 Marris’ model

4. Managerialismen som forskningsprogram

4.1 Fra managerialismen til principal-agent-modeller: Om overgangen 
fra et »beslutningstager«-perspektiv til et »bytte«-perspektiv
4.2 Fra »fysiske personer« til fiktive »juridiske personer«

5. Principal-agent-modellen

5.1 Introduktion
5.2 Typer af informations-asymmetri: »adverse selection« (skjult information) 
og »moral hazard« (skjult handling)
5.3 Principal-agent-modeller og udformningen af incitamentsforenelige 
kontrakter
5.4 Principal-agent-teorien som forskningsprogram 
5.5 En metodologisk vurdering af principal-agent-teorien

KAPITEL 5 
Transaktionsomkostningsteorien som forskningsprogram

1. Introduktion 
2. Den teorihistoriske baggrund for transaktionsomkostningsteorien
3. Transaktionsomkostningsteorien som forskningsprogram

3.1 Programmets hårde kerne
3.2 Programmets beskyttelsesbælte
3.3 Reguleringsstrukturer og efficiensprincippet: En karakteristik af 
transaktionsomkostningsteorien på systemniveau 
3.4 Programmets positive og negative heuristik

4. Transaktionsomkostningsteorien som forklaringstype

4.1 Nexus-of-contract-teorien vs. transaktionsomkostningsteorien: 
To forskellige funktionalistiske modeller?
4.2 Funktionalistiske forklaringer og feedback-processer: 
Om introduktionen af den divisionaliserede organisationsform
4.3 Funktionalisme, feedback-processer og ad hoc-hypoteser

5. Om virksomhedsopfattelsen i transaktionsomkostningsteorien
6. Transaktionsomkostningsteoriens implikationer for antitrustpolitik og 
strategisk planlægning
7. En metodologisk vurdering af transaktionsomkostningsparadigmet

KAPITEL 6 
Grænserne for virksomhedens vækst: Om Edith Penroses ressourcebaserede 
virksomhedsteori

1. Introduktion 
2. Forklaringsstrukturen i den ressourcebaserede virksomhedsteori

2.1 Om anvendelsen af analogier og metaforer i videnskaben
2.2 Edith Penrose vs. Armen Alchian: 1950’ernes debat om »biologiske 
analogier« i økonomi
2.3 Penroses teori som eksempel på den ontogenetiske teoritype

3. Hovedteserne i Edith Penroses teori om »grænserne for virksomhedens 
vækst«

3.1 Virksomheden som ressourcebundt og kundskabsudviklende enhed
3.2 Virksomhedens vækstprocesser, ledelsesmæssige ressourcer og 
vedvarende konkurrencemæssige fordele
3.3 Intern virksomhedsvækst, ledelsesmæssige kontroltab og virksomhedens 
kohærens

4. Normative strategiimplikationer af Penroses teori: Virksomhedens diversifikationsmønster

4.1 Nyere erfaringer med vækst gennem relateret og urelateret diversifikation

5. Den moderne ressourcebaserede teori

KAPITEL 7 
Om spilteorien som forskningsprogram i nyere industriøkonomi og 
virksomhedsteori

1. Indledning
2. Spilteoriens historiske udvikling
3. Spilteorien karakteriseret som et videnskabeligt forskningsprogram

3.1 Hvilke typer af beslutningsproblemer studeres i spilteorien? 
En identifikation af programmets beskyttelsesbælte
3.2 Den hårde kerne i det spilteoretiske forskningsprogram 
3.3 Spilteoriens heuristiske komponent

4. Nogle anvendelser af spilteorien indenfor industriøkonomi
5. Om modellering af virksomheden indenfor spilteorien
6. Om virksomhedsstrategiske og industripolitiske implikationer af 
spilteorien 
7. En metodologisk vurdering af spilteorien som forskningsprogram

KAPITEL 8 
Hvad har udviklingen i nyere virksomhedsteori og industriøkonomi 
betydet for den erhvervsøkonomiske og nationaløkonomiske disciplin?

1. Introduktion
2. Fra et typologisk til et populationsteoretisk perspektiv på videnskabelige 
discipliner
3. Om relationen mellem teoretisk pluralisme og videnskabelige fremskridt
4. Erhvervsøkonomi som fragmenteret adhockrati: Kan man undslippe fejlfælden 
(»the failure trap«)?

4.1 Erhvervsøkonomien og fejlfælden (»the failure trap«)
4.2 Vurdering af konsekvenserne for erhvervsøkonomi

5. Nationaløkonomi som opdelt bureaukrati: Kan man undslippe succesfælden 
(»the succes trap«)?

5.1 Nationaløkonomien og succesfælden (»the succes trap«)
5.2 Vurderingen af konsekvenserne for nationaløkonomi

6. Afslutning

DEL II 
Økonomisk videnskabsteori

KAPITEL 9 
Hvad er videnskabsteori og økonomisk metodologi?

1. Introduktion
2. Videnskabsteori som fag: Et forsøg på præcisering 
3. Nogle udviklingstræk i videnskabsteorien
4. En videnskabsteoretisk mini-case: Den ordinalistiske revolution i velfærdsteori og forbrugsteori

4.1. Metodologiske forklaringer på den ordinalistiske revolution

5. Plan for del II

KAPITEL 10 
Induktivismen

1. Indledning  
2. Induktivismen: En introduktion
3. Viden som afledt af empiriske fakta
4. Udgør observationer en sikker basis for videnskaben? Observationers 
teoriafhængighed 

5.Induktionsproblemet
6.Konklusion

KAPITEL 11 
Den logiske empirisme (positivisme)

1. Introduktion 
2. Programpunkter i den logiske empirisme
3. T.W. Hutchisons »The Significance and Basic Postulates of Economic Theory«: Økonomisk teori set i lyset af den logiske empirisme 
4. Paul Samuelsons teori om afslørede præferencer: Kan økonomisk teori 
reformuleres i overensstemmelse med den logiske empirisme?
5. Afslutning

KAPITEL 12 
Moderat empirisme

1. Introduktion: Fra opdagelseslogik til begrundelseslogik
2. Covering Law-modellen: Forklaringer og prædiktioner i den moderate 
empirisme 
3. Fra eksplicitte til implicitte definitioner: Om de teoretiske begrebers 
metodologiske status i den moderate empirisme
4. Fra verifikationskriteriet for mening til konfirmationskriteriet

KAPITEL 13 
Instrumentalisme vs. realisme i økonomisk teori

1. Introduktion
2. Milton Friedmans »Methodology of Positive Economics«: En instrumentalistisk tolkning af økonomisk teori

2.1 Baggrund
2.2 Prædiktionskriteriet som vurderingsstandard for økonomiske teorier
2.3 Symmetritesen i Friedmans metodologi
2.4 Underdeterminationstesen 
2.5 »As if«-forsvaret af urealistiske forudsætninger

3. Sidney Winters »realisme«-kritik af Friedmans instrumentalisme

3.1 Gyldigheden af det klassiske selektionsargument
3.2 Teoretiske implikationer af realismen: Fra ortodoks til evolutionær 
pristeori

KAPITEL 14 
En introduktion til Karl Poppers falsifikationisme

1. Indledning: Fra justifikationisme til fallibilisme
2. Forskellige falsifikationistiske metodologier
3. Den naive falsifikationisme og falsificerbarhedskravet
4. Metodologiske regler i den naive falsifikationisme

4.1 Regler for accept af testdata (»basic statement«)
4.2 Regler, der forbyder brugen af ad hoc-hypoteser, der mindsker en 
teoris grad af falsificerbarhed og ikke er uafhængig testbare
4.3 Regler imod anvendelsen af ceteris paribus-klausulen som en 
empiri-immuniserende strategi
4.4 Metodologiske regler, der skal sikre, at teorier er så falsificerbare 
og præcise som muligt
4.5 Regler for accept og forkastelse af teorier

5. Popper og rationalitetsmodeller

KAPITEL 15 
Den sofistikerede falsifikationisme

1. Handler økonomer i overensstemmelse med metodereglerne i den naive 
falsifikationisme?
2. Den sofistikerede falsifikationisme: Fra absolut til relativ falsificerbarhed
3. Progressive og degenererende teoriserier
4. Kompleksiteten i realistiske testsituationer: Duhem-Quine-tesen 
5. Popper og samfundsvidenskaberne endnu en gang

KAPITEL 16 
Fra sofistikeret falsifikationisme til Imre Lakatos’ forskningsprogramsmetodologi

1. Introduktion
2. Lakatos’ metodologi som et svar på den stærke version af Duhem- 
Quine-tesen
3. De vigtigste bestanddele i et forskningsprogram

3.1 Forskningsprogrammets hårde kerne og beskyttelsesbælte
3.2 Forskningsprogrammets positive og negative heuristik

4. Vurdering af det enkelte forskningsprograms udvikling

4.1 Et rationale for at bibeholde et programs hårde kerne

5. Vurdering af konkurrerende forskningsprogrammer

KAPITEL 17 
Forskningsprogramsmetodologien og økonomisk teori

1. Introduktion 
2. Problemer vedrørende karakteristikken af et forskningsprogram 
3. Afspejler Lakatos’ progressivitets- og degenerationskriterier adækvat 
den økonomiske teoris fremskridtskriterier?

KAPITEL 18 
Normal og ekstraordinær videnskab: Thomas Kuhns teori om videnskabelige 
revolutioner

1. Introduktion
2. Kuhns fasemodel 
3. En sammenligning af Kuhns og Lakatos’ videnskabsteorier
4. Økonomisk teori i lyset af Kuhns model

4.1 Om videnskabelige revolutioner i økonomisk teori 
4.2 Var monopolistisk konkurrence-revolutionen en kuhnsk revolution? 
4.3 Var den keynesianske revolution en kuhnsk revolution?

5. Inkommensurabilitetstesen og dens rolle i økonomi
6. Den strukturalistiske videnskabsteori: Et forsøg på en formalisering af 
Kuhns paradigmeteori

6.1 Hvad er en teoristruktur eller et paradigme?
6.2 Normalvidenskab og videnskabelige revolutioner i den strukturalistiske 
videnskabsteori
6.3 En vurdering af den strukturalistiske videnskabsteori

DEL III 
Om forklaringer og forklaringstyper i økonomisk teori

KAPITEL 19 
Hvad er en forklaring?

1. Introduktion 
2. Forskellige opfattelser af, hvad en forklaring er
3. Kritikken af Humes model

3.1 Lokal kausalitet

4. Roy Bhaskars realisme

4.1 Betingelser for at opnå viden: Ekstern og intern lukning af systemer
4.2 Den typologiske vs. populationsteoretiske systemopfattelse

KAPITEL 20 
Om forklaringstyper i økonomi

1. Introduktion 
2. Om forklaringstyper i samfundsvidenskaberne

2.1 Intentionale vs. funktionelle forklaringer

3. Konsekvenser af den realistiske videnskabsteoris syn på forklaringer
4. Ændringsorienterede forklaringer
5. Om forklaringstyper og rationalitetsbegreber i økonomisk teori

KAPITEL 21 
Ligevægtsforklaringer i økonomisk teori

1. Introduktion 
2. En strukturel beskrivelse af ligevægtsrnodeller
3. Et begrebsmæssigt problem i ligevægtsforklaringer: Hvordan fremkommer 
ligevægte som et resultat af interaktionen mellem bevidst 
rationelle agenter?

3.1 Teorien om fuldkommen konkurrence
3.2 Duopolteorien og indirekte og funktionel interaktion
3.3 Teorien om rationelle forventninger
3.4 Nonkooperativ spilteori 
3.5 Mod en udvidelse af økonomiens adfærdsteoretiske fundament

4. Ligevægtsforklaringer og den typologiske systemopfattelse

KAPITEL 22 
Funktionelle eller adaptive forklaringer

1. Introduktion
2. Er funktionelle forklaringer legitime at anvende i økonomi?
3. Naturlig selektion som kausal feedback-mekanisme
4. Forstærkningsmekanismen som kausal feedback-mekanisme
5. Fra ligevægtsforklaringer og perfekt rationalitet til funktionelle forklaringer 
og begrænset rationalitet
6. Afslutning

Kapitel 23 
Om at orientere sig i det erhvervsøkonomiske univers

1. Introduktion 
2. Den hypotetisk-deduktive forklaringsmodel og forskningsprogrammer
3. Forklaringstyper

3.1 Intentionale vs. funktionalistiske forklaringer
3.2 Tværsnits- vs. længdesnitsperspektiv
3.3 Procesforklaringer

4. Analyseniveau og analyseenhed
5. Typologisk/repræsentativ agent vs. populationsteoretisk systemopfattelse
6. Hvilke metaforer benytter de forskellige teorier til at forstå, hvad en 
virksomheds eller organisations natur er?

6.1 Virksomheden som en ubegrænset rationel beslutningsenhed og 
produktionsfunktion
6.2 Virksomheden som et optimalt kontraktsarrangement: Fra managerialismen 
til principal-agent-modellen
6.3 Virksomheden som en adaptiv organisme og politisk koalition: 
Situationsbestemt organisationsteori og behavioralismen
6.4 Virksomheden som en institutionel løsning på markedsfejl: Transaktionsomkostningsteorien
6.5 Virksomheden som et bundt rutiner, der er opbevaringssted for dets 
kundskaber: Nelson & Winters evolutionære forskningsprogram
6.6 Virksomheden som et ressourcebundt, der kan bruges på mange 
forskellige måder afhængigt af kundskabsbasen

7. Konklusion

Ordforklaring

Litteraturliste

Stikordsregister

Her finder du bogens ekstramateriale.