Nyheder på internettet

Nyheder på internettet

– Journalistik i en ny medievirkelighed

Af

Jannie Møller Hartley

Pris

350 kr

Om bogen

Denne bog beskriver hvordan netnyheder bliver til. Forfatteren viser hvordan produktionen af nyheder til nettet ikke bør ses som en helt ny form for journalistik, men mere som en ekstrem form og dermed en videreførelse af en allerede eksisterende journalistik.

Både tavse regler på redaktionerne, flermediale strategier for nyhedsproduktion i mediehusene samt eksisterende hierarkier har afgørende betydning for, at netjournalistik ikke altid udnytter de teknologiske muligheder for en ny og forbedret digital journalistik, der er indbygget i internettet som medieplatform.

Fremstillingen bygger på observationer i danske mediehuse og interviews med danske journalister. Dette giver indblik i, hvad hurtigheden og inddragelsen af publikum betyder i den digitale nyhedsproduktion og hvordan den netjournalistiske praksis ofte spænder ben for de digitale idealer.

Bogen henvender sig især til journaliststuderende og journalister og andre der arbejder med medier, kommunikation og nyhedsformidling på nettet.

 

 

Udgave:

1

Udgivelsesdato:

29.08.2012

Sider:

252

ISBN:

9788762904033

"Der er mange præcise iagttagelser og pointer om blandt andet nettets historie, om indhold, organisering og praksis, primært på medierne Politiken, DR og Nordjyske."
Journalisten.dk, 12. oktober 2012
 

"Bogen er et ’must-read’ for journalister, journaliststuderende og andre, der ønsker at forstå nettet som medie og dets betydning for den journalistiske praksis."
Nina Faurby, Dansk Kommunikationsforening, november 2012

”Bogen er generelt meget læsevenlig, og du kan anvende den, som en håndbog til dit daglige arbejde med din hjemmeside.” - ”Så det er bare at komme i gang.”
Nadia Riis Thorius, Visma, Dansk Kommunikationsforening, januar 2013