Mod, magt og muligheder

Mod, magt og muligheder

– Til dig, der er leder i sundhedsvæsenet

Af

Kristian Antonsen (red.), Inger McLeskey (red.), Kirsten Wisborg (red.)

Pris

450 kr

Om bogen

Dette er en bog, som de lægefaglige redaktører selv gerne ville have læst, da de for mange år siden startede deres ledelseskarrierer! 

Der er i disse år mere end nogensinde brug for ledelseskraft i sundhedsvæsenet. Fremtiden kalder på mange nye løsninger, organiseringer og samarbejdsformer. Det kræver ledelse – ikke kun, men også udøvet af kompetente sundhedsfaglige ledere, der kan og vil sætte retning og se nye muligheder samtidig med, at de skaber tillid og mening i fagprofessionelle miljøer med stolte traditioner. 

Bogen skal give flere læger og andre sundhedsprofessionelle modet til at udvikle sig som ledere, gribe magten og arbejde med forandringer i det danske sundhedsvæsen til gavn for borgere og patienter.

Udgave:

1

Udgivelsesdato:

03.02.2025

Sider:

384

ISBN:

9788757455212

"Lægefaglig direktør ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Kirsten Wisborg er medredaktør på en ny bog om ledelse i sundhedsvæsenet. Sundhedsmonitor har talt med hende om bogen, om kravene til den nye type leder, om at have mod og magt og om hendes forbilleder og vej ind i ledelse."(..) Sundhedsområdet har stor politisk bevågenhed og er altid højt på listen over højest prioriterede emner op til et valg – ved det seneste lå det højest på vælgernes dagsorden. Og det kræver særligt ledelsesmæssigt fokus, lyder det fra Wisborg. Og så er det vigtigt at kunne være visionær, specielt i den her tid, fordi vi skal have transformeret vores sundhedsvæsen, og det kræver ledere, der virkelig kan skabe et billede af fremtidens sundhedsvæsen og have en analytisk evne til at se, hvordan vi rent faktisk kommer i hus med de store dagsordener. Hav modet til at tage ledelse på dig. Brug magten klogt og udnyt de muligheder, som ledelse giver dig, til at bidrage til et endnu bedre sundhedsvæsen i fremtiden.""

- Journalist Jakob Aaberg Lauridsen, Sundhedsmonitor, 20. februar 2025

"Bogen kan bestemt anbefales som håndbog, inspirationskilde eller det endelige skub til at prøve kræfter med ledelse. Der er skrevet masser af ledelsesbøger de senere år. Men ledelse i sundhedsvæsenet er nu en disciplin, der kræver sin egen tilgang. Denne bog er veludført, inspirerende og kommer flot omkring."

- Anmeldelse af Ida Donkin, læge, ph.d., næstformand Etisk Råd, Ugeskrift for Læger, 26. marts 2025

"(...) Det ender med fire stjerner og en ekstra til kapitlet om driftsledelse."

- Per Christiansen, Dansk Selskab for ledelse i Sundhedsvæsenet