Mellem regulering og deregulering

Den frie adgang til at levere telekommunikationstjenester og elektricitet anses ofte for en naturgiven tilstand. I forbindelse hermed overses det ofte, at det ikke er mange år siden, at en almindelig forbruger var afskåret fra selv at vælge, hvilket blandt flere selskaber som skulle dække hans eller hendes forbrug af elektricitet og telekommunikationstjenester, og i stedet var henvist til et selskab særligt udvalgt af staten og i mange situationer tillige ejet af denne. Denne fremstilling, der er forfatterens ph.d. afhandling, beskriver set igennem en konkurrenceretlig optik den retlige side af processen med at flytte henholdsvis elektricitet og telekommunikationsmarkederne fra monopol til marked, de hensyn som har skullet imødekommes i forbindelse hermed, samt ikke mindst hvilken rolle konkurrenceretten har spillet for og under processen, idet denne absolut ikke kan betegnes som traditionel. I forbindelse hermed gøres der op med den traditionelle opfattelse af at konkurrencereglerne kun har haft en begrænset rolle at spille i ovenstående proces. Konkurrencereglerne har spillet en meget aktiv og helt afgørende rolle ved ikke blot at udøve et vedvarende tryk for at udvikle sektorreguleringen men tillige at anvise modeller og metodik hertil.