
Mediejura for journalister
Af
Søren Sandfeld Jakobsen, Sten Schaumburg-MüllerPris
495 kr
Om bogen
Medierne spiller en afgørende rolle for demokratiet og den offentlige debat.
Det gælder fortsat med et stærkt ændret medielandskab med både traditionelle, publicistiske aktører, engagerede bloggere, markante influencere og algoritmestyrede digitale platforme.
Og for alle bliver juraen hurtigt relevant: Hvor tæt må man gå på en persons privatliv? Hvornår må man videregive oplysninger om og billeder af andre personer? Hvornår må man bruge skjult kamera? I hvilket omfang kan man beskytte sine kilder? Må man viderebringe tavshedsbelagte oplysninger? Hvem har ophavsretten til en artikel med billeder på de sociale medier? Dette er blot et lille udsnit af de mange spørgsmål, der behandles.
Mediejura for journalister er baseret på forfatternes værk »Medieretten« Del 1 (2020) og Del 2 (2023), og henvender sig primært til journalister og kommunikationsfolk.
Ud over de medieretlige emner er inddraget forklaringer på mere grundlæggende retlige fænomener. I bogen finder man:
– Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og medier
– Medierne og privatlivets fred
– Ansvar for indholdet af både de klassiske og de nye medier
– God presseskik
– Journalisters rettigheder
– Medier og persondata
– Medier og ophavsret
– Mediers ret til aktindsigt.
Søren Sandfeld Jakobsen, ph.d., cand.jur. et merc.jur., er professor ved CBS, hvor han primært forsker i medie- og informationsret. Er desuden formand for Radio- og tv-nævnet og arbejder som advokat ved Gorrisen & Federspiel.
Sten Schaumburg-Müller, dr.jur., ph.d., er professor ved Juridisk Institut, Syddansk Universitet, hvor han forsker og underviser i medie- og informationsret, menneskerettigheder og retsfilosofi. Han har tidligere bl.a. arbejdet som advokat.
Illustrationer: Line Høj Høstrup.
Udgave:
2
Udgivelsesdato:
30.04.2025
Sider:
471
ISBN:
9788757443394
Kapitel 1 - Introduktion til retten og medieretten
Kapitel 2 - Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og medieretten
Kapitel 3 - Medierne og privatlivets fred
Kapitel 4 - Ærekrænkelser
Kapitel 5 - Den offentlige fred. Trusler, opfordringer, forhånelser mm.
Kapitel 6 - Hvem har ansvaret?
Kapitel 7 - God presseskik og genmæle
Kapitel 8 - Journalisters rettigheder
Kapitel 9 - Ytringsfrihed og kontraktsforhold – herunder ytringsfrihed for offentligt ansatte
Kapitel 10 - Medier og persondata
Kapitel 11 - Offentlighed i forvaltningen og hos domstolene mm.
Kapitel 12 - Radio- og tv-regulering samt public service
Kapitel 13 - Ophavsret og medier