Olsons teori om det kollektive handlingsproblem er blevet kaldt det centrale emne i Statskundskaben' Elinor Ostrom, Nobelprisvinder i økonomi 2009.

Siden Mancur Olson (1932-1998) er 'rationel choice' blevet en grundsten i statskundskab og sociologi.

Olsons teori om det kollektive handlingsproblem og hvordan interessegrupper opstår, brød således med den traditionelle gruppeteori om fælles interesse. Denne idé har for eksempel betydning for forståelsen af internationalt samarbejde, hvor formålet nu bliver at etablere institutioner, som skal sikre tilvejebringelsen af kollektive goder og forhindre 'free riding' blandt de involverede parter. Endvidere har hans påpegning af interessegruppers betydning for økonomisk vækst haft stor teoretisk og politisk indfyldelse. Et eksempel kunne være den aktuelle diskussion i EU om, hvorvidt lobbyisme skal reguleres eller ej. Endelig har Olsons forfatterskab kredset om, hvordan magtudøvelse i diktatur og demokrati påvirker et lands velstand.