Makroøkonomisk metodologi

Afhandlingens hovedtema er videnskabsteoretisk. Sigtet er at diskutere sammenhængen mellem metodevalg og videnskabelige resultater. Dette gøres inden for rammen af den makroøkonomiske disciplin. 
• John Maynard Keynes, står som inspirator for realistisk makroøkonomisk teori. Han begrundede i sit hovedværk fra 1936, hvorfor makroøkonomiske analyser skal være realistiske for at være relevante for den økonomiske politik. Han kritiserede neoklassisk ligevægtsteori for at benytte et idealiseret glansbillede af et »fiktivt« økonomisk system. 
• Keynes blev herved i videnskabsteoretisk forstand fortaler for den metodologi, der i dag betegnes Kristisk Realisme. Det makroøkonomiske system kan kun forstås gennem én samlet analyse, fordi »the economy as a whole is different from the sum of the parts«. Metodisk individualisme kan derfor lede analysen på et vildspor, der resulterer i, at der begås en form for »atomistisk fejlslutning«. 
• Kritisk realisme er ligeledes det videnskabsteoretiske grundlag for postkeynesiansk makroøkonomisk teori. I modsætning til generel ligevægtsteori nås der herved en mere realistisk forståelse af, hvorledes der kan sikres makroøkonomisk stabilitet og fuld beskæftigelse. 
• Makroøkonomiens ontologiske fremtrædelsesform bliver herved bestemmende for valget af den videnskabelige metode, som lægges til grund for analysen, for at gøre den epistemologisk relevant. De anvendte teorier bør være forankret i virkeligheden. Dette krav kan søges opfyldt med inspiration fra bl.a. Karl Poppers krav om empirisk afprøvning som en forudsætning for opnåelse af videnskabelige resultater. 

Afhandlingens hovedkonklusion er således en påvisning af, at metodevalget er helt afgørende for den makroøkonomiske forståelse og dermed også for de anbefalinger, der på et videnskabeligt grundlag kan lægges til grund for den makroøkonomiske politik. 

Jesper Jespersen, cand.polit. (1975), ph.d. (1979). Fra 1996 professor i samfundsøkonomi på Roskilde Universitetscenter.