Krise, krudt og KRAM

Krise, krudt og KRAM

– En ny model for strategisk kommunikation

Af

Astrid Haug

Pris

295 kr

Om bogen

Der har aldrig før har været så mange muligheder for virksomheder til at kommunikere, markedsføre og komme i dialog med kunder, brugere og borgere. Samtidig har der heller aldrig før været så mange parametre at forholde sig til – idet antallet af platforme, indholdsformater og afsendertyper ikke tidligere har været så mangfoldig. Det sætter strategien under pres – og det bliver meget tydeligt, hvis man ikke har et klart sigte og en arbejdsmetode til løbende at analysere, om man er på rette vej.

Vi skal som kommunikatører kunne navigere i et ukendt kommunikationslandskab – forstået som et landskab vi ved, vi ikke fuldt ud forstår eller mestrer. Det er i dag et vilkår for alle kommunikatører og virksomheder. Vi må derfor planlægge for det uplanlagte og være parate til agere hurtigt. Vi må være åbne overfor nye input, være parate til at skifte retning og konstant være villige til at lære nyt.

Spørgsmålet er hvordan? Krise, krudt og kram - En ny model for strategisk kommunikation introducerer til en ny model, hvor læseren opfordres til at stille spørgsmål ved de vante kommunikationsstrategier. I en verden fyldt med modsætninger og forandringer er det afgørende, at vi tør stille de spørgsmål, der løbende udfordrer den måde, vi gør tingene på. Gennem cases belyser bogen, hvordan andre virksomheder har ageret og forandret deres kommunikationsstrategi, i takt med at den har foldet sig ud. KRAM-modellen tager netop udgangspunkt i den foranderlige virkelighed, som virksomheder er stødt på, og viser gennem begreberne kontekst, ressourcer, agilitet og mål, hvordan du kan mestre det nye kommunikationslandskab.

Målet med denne bog er dels at gøre kommunikationsfolk og studerende klogere på virkeligheden gennem cases med en række dygtige folk og dels at omsætte den virkelighed til en anvendelig model.

Om forfatteren

Astrid Haug har arbejdet med kommunikation og sociale medier i 15 år, både i amerikansk politik og dansk politik med erfaring fra Christiansborg, Københavns Kommune og Kulturministeriet samt Berlingske. Hun har i dag sin egen virksomhed, hvor hun hjælper virksomheder og organisationer med at kommunikere og navigere i en mere og mere digital verden.

Hun har tidligere udgivet bøger om kommunikation på sociale medier samt digitalisering. Hun optræder ofte i medierne som ekspert inden for sociale medier, politisk kommunikation og den digitale udvikling. Hun er uddannet cand.mag. i medievidenskab og er medlem af flere bestyrelser.

Se alle titler inden for Strategi og forretningsudvikling

Udgave:

1

Udgivelsesdato:

03.04.2020

Sider:

167

ISBN:

9788757443929

"Bogens første kapitel introducerer kort KRAM-modellen, så læseren får et indblik i modellen. Herefter beskrives otte forskellige cases, hvor forfatteren har interviewet virksomheden om et kommunikativt tema. De fungerer virkelig godt, og det er klart bogens stærke side."
- Af Daniel Omann Gru, Inside Business, den 20 august 2020


 

 

"For at blive bedre til at planlægge med henblik på, at ting opstår undervejs, kan du bruge modellen KRAM, der står for kontekst, ressourcer, agilitet og mål. Modellen er et bærende element i bogen Krise, krudt og KRAM – en ny model for strategisk kommunikation."
- Forfatteren Astrid Haug, er aktuel med denne artikel i Væksthus for Ledelse, den 24 november 2020

”Den digitale kommunikation er vigtigere end nogensinde, men måske er det tid til at skifte strategi. Læs kommunikationsrådgiver Astrid Haugs bud på, hvor den digitale kommunikation bevæger sig hen."
- Forfatteren Astrid Haug, er aktuel med denne artikel i Bureaubiz, den 4 juni 2020