Kongeloven

Kongeloven

– Thomæsons Håndskrift

Pris

200 kr

Om bogen

Kongeloven er den eneste europæiske forfatning for enevælden, der kendes. Kongeloven bevarede sin fulde gyldighed fra 1665 indtil vedtagelsen af Danmarks Riges Grundlov af 1849.

Thomæsons håndskrift gengives, fordi det i 1720 blev ét af de sidste håndskrifter, der ved siden af bogtryk, formidlede en tekst, som retter sig mod offentligheden. Man udgav skrevne bøger siden oldtiden, og Thomæson satte med dette håndskrift en slags punktum på en middelalderlig kommunikationsform.

Barokkens djærve frodighed præger Thomæsons kalligrafiske mesterstykke. Det rummer på én gang rets-, stil- og danmarkshistorie. Håndskriftet er stadig læseligt.

Frederik III udstedte Kongeloven. Hans sekretær Peder Schumacher, senere adlet som Griffenfeld, affattede og skrev på egen hånd lovens tekst; hans pompøse manuskripter var næsten Enevældens relikvier. Denne bog viser linien fra Griffenfelds manuskripter frem til Thomæsons kalligrafiske arbejde.

Udgave:

1

Udgivelsesdato:

23.04.2012

Sider:

250

ISBN:

9788757422979

"Det historiske indblik i Kongelovens fundament er spændende, og det er interessant at se denne afslutning på en middelalderlig kommunikationsform. Den smukt udstyrede og veltilrettelagt bog yder Thomasons kalligrafiske stil fuld retfærdighed. Boghistorikere vil også drage nytte af de 2 essays."
Hans Michelsen, lektørudtalelse, uge 2012/24