Klimavalget

Klimavalget

Af

Kasper Møller Hansen (red.), Rune Stubager (red.)

Pris

410 kr

Om bogen

Aldrig har klimaet været så højt på den politiske dagsorden som ved folketingsvalget i 2019. Aldrig har så mange danske vælgere besluttet sig for, hvad de ville stemme under en valgkamp som ved folketingsvalget i 2019. Og vi skal tilbage til jordskredsvalget i 1973 for at finde et omfang af partiskift fra det foregående folketingsvalg, der matcher det, vi så ved folketingsvalget i 2019. På disse måder er folketingsvalget 2019 særligt, og vælgeradfærden værd at analysere i detaljer.

Med udgangspunkt i et omfangsrigt datamateriale fra Den Danske Valgundersøgelse (DNES) analyserer bogen betydningen af de politiske emner, som fx klima, velfærd, skat, økonomi, indvandring, landlig bevidsthed og kønspolitik for partivalget. Men også de sociale strukturer, som køn, uddannelse, alder og klasse analyseres i forhold til danskernes partivalg.

Bogen gør status over folketingsvalget i 2019 og trækker tråde tilbage til tidligere valg for at sætte  analyserne i perspektiv. Dermed giver bogen et grundigt og forskningsbaseret bud på, hvordan valgresultatet i 2019 skal forstås.

Kasper Møller Hansen, ph.d., professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Han leder Det danske Valgprojekt (DNES) og forsker bl.a. i vælgeradfærd, holdningsdannelse og valgdeltagelse.

Rune Stubager, ph.d., professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Han forsker bl.a. i vælgeradfærd og holdningsdannelse.

 

Udgave:

1

Udgivelsesdato:

20.06.2021

Sider:

356

ISBN:

9788757450194

"Bogen hedder Klimavalget, og den analyserer i bund og grund alle aspekter af valget i 2019 på baggrund af data. Den er skrevet af de to professorer og valgforskere Kasper Møller Hansen og Rune Stubager. [...] Rune Stubager er en af dem, der ved mest om vælgervandringer og midtervælgere og bevægelserne i de politiske partier."
- Peter Trads, Zetland, 10. juli 2021 

 

" (...) deres nye bog Klimavalget, der nok er det nærmeste, man kommer på en officiel undersøgelse af folketingsvalget 2019. Sammen med andre forskere har de nærstuderet vælgervandringerne, og hvad der egentlig skete, da Danmark sammensatte Folketinget på ny."
- Martin Bahn, Information 26. juni 2021

 

"Klimaet har aldrig spillet den rolle, det gør i dag, og for bare tre år siden lå det langt nede af listen, (...) «I »Klimavalget« har de to forskere undersøgt, hvordan klimaet kom til at dominere valgkampen i 2019, og hvordan det flyttede stemmer over midten fra blå til rød blok"
-  Bent Winther, Berlingske, den 24. juli 2021