Klimakommunikation
Af
Astrid HaugPris
300 kr
Om bogen
Mange virksomheder har konstateret, at det er svært at være grøn. De frygter at blive beskyldt for greenwashing og ender i stedet med at greenhushe. Der er dog masser af måder, man kan kommunikere om sine klimarelaterede indsatser uden at falde igennem. Dette skal ske uden, at vi sælger falsk håb til brugerne. Virksomheder bør i stedet skubbe ansvaret opad mod det politiske system og blive skarpe til klima-advocacy.
Bogen henter inspiration fra de yngre klimaaktivister samt de virksomheder, som går nye veje. Kommunikation er nemlig ikke nok, når vi skal håndtere konsekvenserne af klimakrisen. Der er brug for nye forretningsmodeller som cirkulær økonomi samt for at sætte yderligere fokus på koblingen mellem teknologi og klima.
Danske virksomheder er blandt de mest ambitiøse i verden med hensyn til at sætte forpligtende klimamål. Den dårlige nyhed er dog, at det går alt for langsomt med at nedbringe de globale udledninger. Den gode nyhed er, at alle virksomheder kan og skal spille en rolle i at afbøde konsekvenserne af klimakrise.
Bogen giver ledere, bestyrelser, kommunikationsfaglige og andre interesserede et bud på, hvordan de kan navigere i forhold til forbrugere, medier og interessenter, når de skal kommunikere om klimarelaterede tiltag. Virksomheder kan spille en afgørende rolle ved at undlade at
greenwashe, ved at kommunikere om deres klimarelaterede tiltag og ved at tage højde for klimakrisen i deres forretningsmodel, samt ved at deltage i den politiske debat om klima og biodiversitet.
Bogen indeholder en række interviews, cases samt lettilgængelige modeller og teori og egner sig derfor godt både som faglig inspiration samt til undervisning.
ASTRID HAUG har 20 års erfaring med strategisk kommunikation og samfundsforandringer. Hun har tidligere udgivet fem bøger og er medlem af en række bestyrelser, bl.a. Gubra, Symbion, RE-ZIP og Fælleshaven. Gennem de sidste 10 år har hun i eget bureau rådgivet virksomheder, organisationer, offentlige mm.
Udgave:
2
Udgivelsesdato:
23.10.2024
Sider:
172
ISBN:
9788757462272
1. FORVASK: Sådan gør vi op med greenwashing
2. HOVEDVASK: Klimakommunikationens ABC
3. CENTRIFUGERING: Cirkulær økonomi og twin transition
4. HÆNG TØJET TIL TØRRE: Styrk jeres klima-advocacy
AFSLUTNING: Det er svært at være grøn