Juridisk gennemslagskraft

Juridisk gennemslagskraft

Af

Jonas Gabrielsen, Inger Høedt-Rasmussen

Pris

275 kr

Om bogen

Hvordan bruge man sin juridiske viden mundtligt?
Hvordan praktiserer man som jurist sit virke i offentlige forsamlinger?
Hvordan får man som jurist gennemslagskraft?

"Juridisk gennemslagskraft" er en bog om kunsten at blive en overbevisende jurist. Det er hverken en juridisk lærebog eller en traditionel retorisk håndbog, men en bog der søger at kombinere fag, tankeformer og traditioner.

Bogen er opdelt i en række mindre kapitler, der kan læses uafhængigt af hinanden. I hvert kapitel tematiseres et konkret aspekt ved juridisk gennemslagskraft, såsom faglig identitet og selviscenesættelse, publikumstænkning, vinkling af sagen, kunsten (ikke) at svare på spørgsmål, mundtlighedsforståelse, kropsforståelse og sproglige finesser. Kapitlerne bevæger sig fra juristens udfordringer over teoretiske overvejelser til konkrete greb og værktøjer. Læseren udfordres løbende gennem praktiske øvelser.

Bogen henvender sig til alle jurister der benytter deres juridiske viden mundtligt og offentligt. Det være sig procedøren, foredragsholderen, ordstyreren, forhandleren, lederen etc. Både den erfarne advokat og den nyudklækkede jurist kan få glæde af bogens refleksioner og praktiske råd. Bogen er fornyende i sin form og formidling, hvor faglig dybde operationaliseres og serveres med lethed.

Begge forfattere har vundet priser for deres undervisning. De underviser og coacher på universiteter i ind- og udland såvel som i det private erhvervsliv og i advokatbranchen.

Udgave:

1

Udgivelsesdato:

03.09.2012

Sider:

152

ISBN:

9788757425123

"Bogen spænder vidt – fra faglig identitet og selviscenesættelse til publikumsforståelse og vinkling af sagen – og det uden at blive overfladisk, men ved at bevare sin substans."
Karen Idorn, Dansk Kommunikationsforening, November 2012

"Gennem 24 letlæste kapitler bliver man undervist i juridiske strategier, der er øvelser og opsummeringer, og måske lærer du sågar om din rolle som jurist. Hvis du vil være en juridisk Rifbjerg, skal du ikke lede længere." 
4 ud af 5 stjerner, MSH, RetorikMagasinet nr. 89, 2013

”Bogen er hverken en traditionel bog om retorik eller en juridisk lærebog. Det er kort og godt en bog om kunsten at blive en overbevisende jurist.”
Søren Møller Andersen, Danske Advokater 2013