Hvorhen Europa?

Hvorhen Europa?

Af

Uffe Østergård

Pris

450 kr

Om bogen

"Hvorhen Europa?" spørger Uffe Østergård, og svarer med en suveræn syntese af tusind års europæisk historie der vil udfordre både unionens tilhængere og dens modstandere.

EU har paradoksalt styrket nationalstaterne samtidig med, at vælgerne frygter, at deres nationale suverænitet er ved at forsvinde i Bruxelles. Europas befolkninger føler sig snydt af Unionens teknokratiske og elitære samarbejdsmåde. Og når de bliver spurgt, stemmer de nej til mere union.

Hverken tilhængere eller modstandere tør tro på at EU har styrket nationalstaterne. Derfor er EU nu i større vanskeligheder end nogen sinde. I stedet for mere union har Europa fået nationalisme, Brexit og lande på kant med demokratiet.

Uffe Østergård insisterer på at vi kan lære af historien. "Hvorhen Europa?" er et godt sted at starte. Europas historie slutter ikke her. Den er begyndelsen på de næste tusind år, hvor Europa kommer til at spille en helt anden rolle end vi har vænnet os til. Europa fik femhundrede år som dominerende kontinent i verden. Men efter den europæiske verdenskrig 1914-45 er det slut – på trods af EU.

 

Om forfatteren

Uffe Østergård (1945-), ph.d., er professor emeritus i dansk og europæisk historie ved CBS. Han er en af Danmarks skarpest profilerede stemmer i Europadebatten, og stør bag en lang række udgivelser: bl.a. Europas ansigter, Nationale stater og politiske kulturer i en ny gammel verden (1992) og Hvorfor er danskerne danske? (2017).

Udgave:

1

Udgivelsesdato:

01.09.2018

Sider:

598

ISBN:

9788757438031

"Aarhus-professorens viden om og kærlighed til Europas forgrenede historie er simpelthen overvældende, og bogen er en milepæl i dansk Europa-forskning."
- Anmeldelse ved Mikael Jalving, Jyllands-Posten
 

 

 


 

"Hvor går så EU hen? Det giver Østergård ikke noget klart svar på. Det kan bevæge sig mod det EU, præsident Macron forestiller sig, som er et EU i to hastigheder, hvor de stærkeste økonomier skiller sig ud og efterlader både dem, der ikke kan følge med, og dem, der bare ikke vil, i slæbesporet, hvor de står uden for den dybere integration, som vil kendetegne de hurtigere."
- Anmeldelse ved Per Stig Møller, Berlingske

"Trods skønhedsfejl lykkes det dog Østergård at samle trådene i den dystre vision, som for alvor toner frem i det afsluttende kapitel. Det kan læses som et gravmæle over den jubelglade EU-optimisme, som i nullerne fik flere EU-forskere til at udråbe det 21. århundrede til en ny storhedstid for Europas »bløde magt«. I virkeligheden skal vi vist bare være glade, hvis det ikke ender i total opløsning og en tilbagevenden til det mørke 20. århundrede »med konkurrerende nationalstater og kamp mellem parlamentarisk demokrati og totalitære ideologier«, som Østergård advarer mod på bogens sidste sider: »Kort sagt det EU skulle forhindre.«."
- Anmeldelse ved Nikolaj Arve, Weekendavisen, 29. august 2018