Grundlæggende afgiftsretlige principper
– i teori og praksis
Af
Jette ThygesenPris
360 kr
Om bogen
Punktafgifter er et stort og komplekst område, dels fordi nogle af afgifterne er EU-harmoniserede, mens andre er nationale, dels fordi der er så mange af dem. På trods af at der er så mange forskellige afgifter, er der mange lighedspunkter i afgiftslovenes opbygning. Således går visse regler, begreber og principper igen i mange af afgifterne.
Bogen ”Grundlæggende afgiftsretlige principper – i teori og praksis” giver en introduktion til emnet og forklarer punktafgiftsreglerne i sammenhæng. Forfatteren gennemgår de vigtigste lovbestemmelser og retspraksis vedrørende det varebaserede område. Energi anses i bogen også for at være varer og derfor er reglerne for handel med disse produkter medtaget. Bogen indeholder også praktiske eksempler for at forklare nogle særligt vanskelige områder. Bogen kan derfor anvendes til den helt grundlæggende læring af punktafgiftsreglerne og som udgangspunkt for videregående studier og forskning i emnet.
I denne anden udgave af bogen er de nye regler, som er indført i forbindelse med implementeringen af Rådets Direktiv 2020/262, medtaget. De største ændringer som direktivet medfører er, at der nu indføres nye registreringsforpligtigelser for de virksomheder der handler med varer som er afgiftsberigtiget i en medlemsstat og efterfølgende sælges til en anden medlemsstat.
Bogen henvender sig til studerende på juridiske og økonomiske uddannelser, men er også relevant for praktiserende jurister og økonomer, både i den offentlige og private sektor, der har brug for at forstå og anvende punktafgiftsreglerne.
Jette Thygesen er lektor i skatteret ved Syddansk Universitet, hvor hun forsker og underviser i indirekte skatter.
Udgave:
2
Udgivelsesdato:
28.05.2023
Sider:
260
ISBN:
9788757457322
Forord
Kapitel 1. Baggrund og historie
Kapitel 2. Teori og principper
Kapitel 3. EU-harmoniserede afgifter
Kapitel 4. Danske afgifter
Bilag 1.
Bilag 2.
Bilag 3.
Domsregister
Liste over figurer