
Finansielle instrumenter og deres markeder
Af
Carsten TanggaardPris
500 kr
Om bogen
FINANSIELLE INSTRUMENTER OG DERES MARKEDER er den første introducerende bog på dansk med fokus på finansielle instrumenter og deres markeder i et dansk perspektiv.
Finansiel økonomi er den økonomiske disciplin, der handler om at forstå finansielle priser og handlede mængder gennem økonomisk teori. De teoretiske modeller bygger på antagelser om ligevægt i markederne, hvor priser og mængder findes, som løsninger til matematiske ligninger.
Der mangler dog ofte forklaring på, hvordan disse faktisk er dannet i virkelige markeder. Markederne behandles ofte som en sort boks uden meget lys på indholdet. Det er denne boks og dens indhold, bogen åbner og forklarer, for studerende og andre læsere.
Bogen er opdelt i 11 dele, som alle indeholder en lang række eksempler og figurer der på pædagogisk vis hjælper læseren på vej til en dybere forståelse. Emnerne spænder vidt – fra kreditaftaler og obligationer, finansielle instrumenter og deres markeder til prisdannelse, forskellige typer af markeder, transaktionsomkostninger samt aktiv og passiv forvaltning.
Bogen kan bruges i undervisningen på erhvervsøkonomiske og erhvervsjuridiske bacheloruddannelser, efteruddannelse og HD. Personer med en interesse, men ingen forudgående uddannelse, indenfor økonomi, vil også opnå en grundlæggende forståelse for de finansielle forhold bogen gennemgår.
OM FORFATTEREN
Carsten Tanggaard er professor i Finansiering ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet. Han er uddannet cand.scient.oecon fra Aarhus Universitet i 1984.
Igennem 40 år har han forsket, skrevet videnskabelige artikler og videreformidlet sin ekspertise til det omkringliggende samfund igennem undervisning, vejledning og oplæg. Fra 1986 til 1998 var han tillige partner i Scanrate Financial Systems A/S.
Han har en særlig interesse for finansielle markeder, værdipapirer, og mekanismerne bag prisdannelsen i disse.
Afledt af denne interesse blev han i 2009 udnævnt til formand for Penge- og Pensionspanelet, under Erhvervs- og Vækstministeriet. Formålet med panelet var oplysning og information til danske forbrugere om penge- og pensionsforhold.
Udgave:
1
Udgivelsesdato:
28.10.2024
Sider:
373
ISBN:
9788757459562
Kapitel 1 - Indledning
Del I - Kreditaftaler
Kapitel 2 - Simple kreditaftaler
Kapitel 3 - Komplicerede kreditaftaler
Kapitel 4 - Forståelse af omkostninger: ÅOP og ÅOK
Del II - Betalingsmidler
Kapitel 5 - Betalingsmidler og betalingsinstrumenter
Kapitel 6 - Valuta
Del III - Finansielle instrumenter
Kapitel 7 - Værdipapirer
Kapitel 8 - Finansielle kontrakter
Kapitel 9 - Finansielle instrumenter
Del IV - Obligationer
Kapitel 10 - Obligationer
Kapitel 11 - Dansk realkredit
V - Værdipapirshandel
Kapitel 12 - Aktiehandel
Kapitel 13 - Aktieudlån
Kapitel 14 - Shortselling (kort salg)
VI - Prisdannelse
Kapitel 15 - Bilateral handel
Kapitel 16 - Loven om samme pris
Kapitel 17 - Renten i markedet
VII - Markeder i diskret tid
Kapitel 18 - Auktioner
Kapitel 19 - Elektroniske børser
VIII - Markeder i kontinuert tid
Kapitel 20 - Ordredrevne markeder
Kapitel 21 - Det (vel)regulerede marked
IX - OTC i banker
Kapitel 22 - Internalisering og ordreudførelse
Kapitel 23 - OTC i banker
X - Skat og transaktionsomkostninger
Kapitel 24 - Skat af afkast
Kapitel 25 - Forståelse af transaktionsomkostninger
Kapitel 26 - Måling af transaktionsomkostninger
XI - Aktiv og passiv forvaltning
Kapitel 27 - Privat information
Kapitel 28 - Aktiv og passiv forvaltning