Europæisk påvirkning af dansk strafferet
Af
Thomas Elholm, Jesper HjortenbergPris
550 kr
Når national ret møder europæisk samarbejde: En analyse og guide til dansk strafferet i lyset af de europæiske regler.
De seneste årtier har det europæiske samarbejde i kraft af EU og Europarådet haft en voksende indflydelse på dansk strafferet og straffeproces. Europæisk påvirkning af dansk strafferet giver et overskueligt overblik over, hvordan dansk strafferet og straffeprocesret skal anvendes i lyset af det europæiske samarbejde. I dansk juridisk litteratur har der tidligere manglet en samlet fremstilling, som tager udgangspunkt i EU-strafferetten.
Dette forsøger Europæisk påvirkning af dansk strafferet at råde bod på ved at fokusere indholdet på både EU-strafferetten og samarbejdet med Europarådet. Bogen er skrevet med det formål at give en let og overskuelig introduktion til de ofte vanskelige retsspørgsmål, som rejses i samspillet med de internationale regler.
Bogen bygger på mere end 20 års erfaring, som forfatterne har indsamlet gennem arbejde og forskningsmæssig indsats om det europæiske samarbejde. Bogen henvender sig til alle praktikere, herunder dommere, advokater og anklagere og er ligeledes tænkt som undervisningsmateriale til studerende ved højere læreanstalter. Europæisk påvirkning af dansk strafferet er skrevet af Jesper Hjortenberg, tidligere statsadvokat og Danmarks repræsentant i Eurojust, og Thomas Elholm, professor i strafferet ved Københavns Universitet.
Udgave:
1
Udgivelsesdato:
15.12.2024
Sider:
388
ISBN:
9788757457551
Forord
Del I - Introduktion
Kapitel 1. Bogens formål og opbygning
Kapitel 2. Historik og overblik
Del II – Europarådet
Kapitel 3. Europarådets institutionelle ramme
Kapitel 4. Forholdet mellem EU og Europarådet og mellem EUC
og EMRK
Kapitel 5. Påvirkning af strafferetten og straffeprocessen –
principper for anvendelse af EMRK i dansk ret samt nedslag på
udvalgte områder
Del III – EU
Kapitel 6. EU’s institutionelle ramme
Kapitel 7. Ansvarsbetingelserne
Kapitel 8. Lovfortolkning
Kapitel 9. EU-rettens forrang
Kapitel 10. Sanktionsfastsættelse
Kapitel 11. EU-rettens anvendelsesområde
Kapitel 12. Retsforbeholdet
Del IV – Retssamarbejde i konkrete straffesager
Kapitel 13. Institutioner, begreber og principper
Kapitel 14. Straffemyndighed og straffereglers gyldighedsområde
Kapitel 15. Ne bis in idem
Kapitel 16. Den europæiske arrestordre (EAW)
Bilag 1. Retsanvenders korte guide til EU-strafferetlige sager
Litteraturliste
Domsregister
Stikordsregister