Embedsfolk

Embedsfolk

Af

Jørgen Grønnegård Christensen

Pris

300 kr

Om bogen

Hvem er embedsfolkene, og hvordan opfører de sig? Og står det så galt til, som ikke mindst medierne vil have os til at tro? Jørgen Grønnegård Christensen giver et bud på svar. Hen over de seneste årtier er centraladministrationen forvandlet. 

Det handler ikke om store reformer, men om en tilpasning til væksten i den offentlige sektor, nye måder at lave politik på og selvbevidste politikeres krav til de kvinder og mænd, som arbejder i ministerierne. 

Resultatet er en centraladministration, hvor embedsfolk som folkestyrets formidlere er dybt involverede i den politiske proces. Uden dem ville et tæt reguleret samfund med en stor velfærdsstat og rastløse politikere ikke fungere. Embedsfolk beskriver udviklingen, analyserer og vurderer forstående og kritisk den rolle, som centraladministrationens chefer og medarbejdere spiller i nutidens folkestyre – en rolle som de løser til borgeres, virksomheders og politikeres tilfredshed.

Udgave:

1

Udgivelsesdato:

19.08.2024

Sider:

218

ISBN:

9788757458800

"Det er en tankevækkende krønike over embedsfolkenes sidste 75 år, Grønnegård leverer. Den er letlæst og grundig."
- Søren Pind, Weekendavisen, 23. august 2024 

 

6 A'er i Altinget

"Bogen er guld værd i forhold til at kaste lys på den sædvanligvis skjulte mekanik i Slotsholmens sorte boks (...) Det korte af det lange: Køb bogen!" - Jacob Heinsen Departementschef, Transportministeriet