Om bogen
Det strafferetlige legalitetsprincip er af central betydning for enhver, der kommer i konflikt med de normer og regler, der gælder i samfundet. Ideen om, at handlinger ikke bør betragtes som forbrydelser og dermed ikke bør medføre straf, uden at dette allerede er bestemt ved lov, har besjælet tanken i mange hundrede år. Imidlertid blev princippet ikke en del af dansk strafferet før 1866-straffeloven og kom først ved straffeloven af 1930 til at omfatte hele strafferetten.
Denne afhandling angår det strafferetlige legalitetsprincip, som det har fundet udtryk i straffelovens § 1. Princippet indeholder både hjemmelskrav og krav til den strafferetlige fortolkning. De retlige implikationer for den strafferetlige normfastsættelse og den strafferetlige retsanvendelse, som følger af straffelovens § 1, er indgående analyseret i afhandlingen.
Det retlige udgangspunkt i afhandlingen er, at strafferetten er en del af det øvrige retssystem og skal forstås og anvendelse i overensstemmelse hermed. Dette finder bl.a. udtryk ved, at princippet ses som en udløber af magtadskillelsen, og at afhandlingen har i fokus, at mange straffesager var forvaltningssager, inden de blev straffesager. Da dansk strafferet gennem tiderne har søgt inspiration og løsningsmodeller i de øvrige nordiske lande og i Tyskland, indeholder afhandlingen en grundig oversigt over norsk og tysk ret. Valget af netop disse to lande skyldes, at det strafferetlige legalitetsprincip her er fæstnet i de pågældende landes grundlove, hvorfor det må antages, at princippet har opnået det højst tænkelige beskyttelsesniveau.
Da en straffedomfældelse alene kan ske under respekt for de krav, der kan udledes af straffelovens § 1, og de krav, der kan udledes af menneskerettighedskonventionens artikel 7, er det menneskeretlige strafferetlige legalitetsprincip analyseret og beskrevet i afhandlingen.
Bogen henvender sig i særlig grad til dommere, anklagere og forsvarere, men vil desuden være relevant for alle, der ønsker at beskæftige sig indgående med strafferetten.
Forfatteren er adjunkt i strafferet ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Afhandlingen er forfatterens ph.d.-afhandling.
Bemærk venligst ved køb af online titler at:
- du frasiger dig din returret, da online titlen leveres med det samme
- online titlen kræver en aktiv internetforbindelse
- du kan kun printe enkelte sider
- du skal have et aktivt MitID for at få adgang til online titlen
- licensen er en personlig licens og må ikke overdrages, udlånes eller videresælges.
Læs mere om online titler her.
Om bogen
Det strafferetlige legalitetsprincip er af central betydning for enhver, der kommer i konflikt med de normer og regler, der gælder i samfundet. Ideen om, at handlinger ikke bør betragtes som forbrydelser og dermed ikke bør medføre straf, uden at dette allerede er bestemt ved lov, har besjælet tanken i mange hundrede år. Imidlertid blev princippet ikke en del af dansk strafferet før 1866-straffeloven og kom først ved straffeloven af 1930 til at omfatte hele strafferetten.
Denne afhandling angår det strafferetlige legalitetsprincip, som det har fundet udtryk i straffelovens § 1. Princippet indeholder både hjemmelskrav og krav til den strafferetlige fortolkning. De retlige implikationer for den strafferetlige normfastsættelse og den strafferetlige retsanvendelse, som følger af straffelovens § 1, er indgående analyseret i afhandlingen.
Det retlige udgangspunkt i afhandlingen er, at strafferetten er en del af det øvrige retssystem og skal forstås og anvendelse i overensstemmelse hermed. Dette finder bl.a. udtryk ved, at princippet ses som en udløber af magtadskillelsen, og at afhandlingen har i fokus, at mange straffesager var forvaltningssager, inden de blev straffesager. Da dansk strafferet gennem tiderne har søgt inspiration og løsningsmodeller i de øvrige nordiske lande og i Tyskland, indeholder afhandlingen en grundig oversigt over norsk og tysk ret. Valget af netop disse to lande skyldes, at det strafferetlige legalitetsprincip her er fæstnet i de pågældende landes grundlove, hvorfor det må antages, at princippet har opnået det højst tænkelige beskyttelsesniveau.
Da en straffedomfældelse alene kan ske under respekt for de krav, der kan udledes af straffelovens § 1, og de krav, der kan udledes af menneskerettighedskonventionens artikel 7, er det menneskeretlige strafferetlige legalitetsprincip analyseret og beskrevet i afhandlingen.
Bogen henvender sig i særlig grad til dommere, anklagere og forsvarere, men vil desuden være relevant for alle, der ønsker at beskæftige sig indgående med strafferetten.
Forfatteren er adjunkt i strafferet ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Afhandlingen er forfatterens ph.d.-afhandling.
Udgave:
1
Udgivelsesdato:
05.08.2008
Sider:
608
ISBN:
9788757492439
Tilgængelighedserklæring
Djøf Forlag bestræber sig på at gøre Jurabibliotek tilgængelig for alle brugere, uanset deres fysiske eller tekniske forudsætninger. Vi arbejder løbende på at følge de internationale retningslinjer for webtilgængelighed (WCAG 2.1).
Tilgængelighedsniveau
Jurabibliotek overholder WCAG 2.1 niveau AA. Dette betyder, at vi blandt andet sikrer:
- at alt indhold kan tilgås via tastatur
- at der er tilstrækkelig kontrast mellem tekst og baggrund
- at billeder har beskrivende alternativ tekst
- at siden kan forstørres op til 200% uden tab af funktionalitet
- at siden kan bruges med skærmlæsere
På Jurabibliotek kan man desuden kan skifte tekststørrelse i indholdet, ændre linieafstand og tegnafstand, vælge mellem 5 forskellige tekst typografier, herunder Open Dyslextic, samt vælge mellem dag- og nattilstand.
Kendte problemer
Vi er opmærksomme på følgende udfordringer, som vi arbejder på at løse: I visse ældre bøger mangler billeder og illustrationer beskrivende alternativ tekst.
Feedback og kontakt
Vi modtager gerne feedback om tilgængeligheden på Jurabibliotek. Hvis du oplever problemer eller har forslag til forbedringer, kan du kontakte os på: Email: support@djoefforlag.dk Telefon: +45 39135500
Håndhævelsesprocedure
Hvis du har henvendt dig til Djøf Forlag om et tilgængelighedsproblem og ikke er tilfreds med vores svar, kan du kontakte Sikkerhedsstyrelsen, som er ansvarlig for at håndhæve loven om webtilgængelighed i Danmark.
Senest opdateret den 3. juni 2025