Ricardos teorier står som nævnt endnu centralt i den økonomiske debat. John M. Keynes var i varierende grad skeptisk over for disse teoriers relevans i det 20. århundrede, hvilket dog er blevet bestridt af bl.a. neoricardianerne, der fortsat bidrager til den teoretiske debat.

David Ricardo var en af det 19. århundredes betydeligste økonomer, hvis bidrag til den økonomiske videnskab fortsat er til diskussion. Han opstillede en sammenhængende økonomisk model baseret på idéen om økonomisk rationalitet, der igennem mere end 100 år udgjorde grundlaget for udviklingen inden for økonomisk teori. Et af hans væsentligste resultater var teorien om gevinsterne ved udenrigshandel bestemt af landenes komparative fordele, der siden er blevet standardpensum i enhver lærebog om frihandel. Ricardo var desuden den første, der fremlagde en teori for ressourceknaphed som årsag til stagnerende økonomisk vækst. Endelig tilskrives den 'jernhårde lønningslov' ligeledes Ricardo. Et teoretisk konklusion, der var stærkt medvirkende til at give økonomi tilnavnet den bedrøvelige videnskab.