Compliance for praktikere
Af
Tina Brøgger SørensenPris
850 kr
Om bogen
Compliance betyder som bekendt »overholdelse af regler« og »efterlevelse af retningslinjer«. Dog bør compliancearbejdet aldrig begrænse sig til spørgsmålet om overholdelse af regler og efterlevelse af retningslinjer samt vurderingen af de økonomiske risici ved manglende compliance. Manglede compliance får også betydning for organisationens appearance. Hertil opstår og tilkommer mange af de etiske dilemmaer, som kan være forbundet med de beslutninger der træffes.
I de seneste år er der kommet mere fokus på compliance, det er sågar ligefrem blevet et konkurrenceparameter for mange virksomheder. Det er imidlertid ikke kun kunder og andre samarbejdspartnere, der har fokus på emnet, det har medierne ligeså. Manglende compliance, eller manglende prioritering af arbejdet dermed, kan klart være skadeligt for en organisations ry og image, herunder være med til at skabe mistillid i forholdet til relevante eksterne parter.
Compliance anses af mange for at være et diffust begreb, og et ikke særlig håndgribeligt emne, dette er fordi compliance ikke kan afgrænses til ét bestemt forretningsområde eller overholdelse af ét specifikt regelsæt. Det er ikke formålet med denne compliance-bog at behandle alle indfaldsvinkler og nuancer af begrebet compliance. Bogen beskriver derimod nøje udvalgte emner, som vi beskæftiger os med hos Kromann Reumert. Det er heller ikke i forhold til de enkelte emner tænkt som værende en fyldestgørende gennemgang, men mere en fremhævelse af det væsentligste, som en praktiker skal være opmærksom på, og hvor røde lamper skal lyse. Fremstillingen af de forskellige lovregler er suppleret med eksempler og henvisninger til relevant praksis, der forhåbentlig vil inspirere læseren til at gå i dybden med organisationens eget compliancearbejde og implementeringen af gode processer og procedurer.
Udgave:
1
Udgivelsesdato:
23.07.2021
Sider:
452
ISBN:
9788757448344
Forord
Indledning
Del 1. Data- og informationsrelateret compliance
Kapitel 1. Databeskyttelsesret
Kapitel 2. Whistleblowerordninger
Kapitel 3. Introduktion til dataetik
Kapitel 4. Cybersikkerhed
Kapitel 5. Hvidvask
Del 2. Generel compliance
Kapitel 6. Arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder
Kapitel 7. Økonomisk kriminalitet
Kapitel 8. Immaterialret (inkl. forretningshemmeligheder)
Kapitel 9. Konkurrenceret
Kapitel 10. Offentlige kontrakter
Del 3. Særlige compliance-områder
Kapitel 11. International handel og eksportkontrol
Kapitel 12. Kapitalmarkedsstrafferet
Kapitel 13. Telekommunikation
Kapitel 14. Miljøret
Kapitel 15. Fødevareret
Forkortelsesliste
Litteraturliste
Lovregister
Doms- og afgørelsesregister
Stikordsregister