At lede opad

At lede opad

– få succes med din chef

Af

Annette Klausen Bengtsson

Pris

375 kr

Om bogen

At lede opad giver mellemlederen et stærkt værktøj til at skabe effektiv forandringsledelse på arbejdspladsen. 

Er du mellemleder? Og har du (også) opfattelsen af, at ledelse kun kan gå en vej? – Nemlig nedad i organisationen!

Ledelse er oftest noget man udøver over for sine underordnede, men ledelse kan faktisk også gå i andre retninger på tværs af hele organisationen.

At lede opad – få succes med din chef er en håndbog til mellemlederen. Bogen giver konkrete råd og inspi­ration til, hvordan du som mellemleder kan lede sin chef, og hvordan du kommer tættere på de beslutninger, som har indflydelse på din afdeling. Lær at spotte, hvilken type leder din chef er og hvordan du mest effektivt kan kommunikere med ham/hende, så du opnår et bedre grundlag for at skabe værdifulde resultater.

Bogen giver svar på, hvordan og hvorfor det er afgøren­de, at du som mellemleder leder opad og hvordan du undgår at blive forbigået i det strategiske arbejde. At lede opad giver hermed mulighed for at skabe forandringsledelse i organisationen og styrke grundlaget for et godt og respektfuldt samarbejde mellem direktører og mellemledere.

Håndbogen er lettilgængelig og er et stærkt værktøj til mellemlederen, der også ønsker at lede opad og opnå effektiv forandringsledelse på arbejdspladsen. 

Udgave:

1

Udgivelsesdato:

28.09.2015

Sider:

164

ISBN:

9788757434071

""At lede opad" udfylder en vigtig plads for praktisk ledelse, og der er mange gode tanker, som kan bruges, når første dag som mellemleder er en realitet. Ledelsesteoretisk er det ikke særlig avanceret. Forfatteren trækker på klassikerne med Maslows behovspyramide i spidsen. Der er en del populær ledelseslitteratur, som er hendes faglige udgangspunkt. Bogen vil derfor ikke finde vej til de lidt mere avancerede uddannelser indenfor ledelse. Det er en praktisk bog, som mest vil finde vej til den usikre mellemleder, der har brug for et par støttehjul. Og det er ikke en kritik.”
- Henrik Ørholst, Børsen

 

 

”Uanset skønhedsfejl og lidt småkedelig opremsning, så indeholder denne bog rigtig mange gode ting. Den kan få dig til at reflektere over din rolle på en måde, som du sjældent har tid til og give dig inspiration til, hvordan du kan udvikle dine evner til at lede opad.”
 - Af Tobias Baldrian Madsen

”For første gang sætter en ledelsesbog fokus på det vigtige spørgsmål, hvordan mellemledere bedst leder opad... Det nye er, at Annette Klausen Bengtsson også vil have mellemlederne til at formulere deres forventninger og krav til nærmeste chef; og hun vil have mellemlederne til at acceptere, at de også skal medvirke til, at "chefen ser godt ud". 
- Ulla Bechsgaard, Jyllands-posten