Tidligere årgange af Juristen

Nummer 5, årgang 102, november 2020

• Seksuel chikane – Arbejdsgiverens ansvar for kollega og tredjemandskrænkelser i henhold til ligebehandlingsloven – af Maria E.R. Rasmussen 
• Miljøskadereglerne: Fra asken til ilden – af Søren Stig Andersen 
• Forældelse i sociale sager – af Hanne Hartoft og John Klausen 
• Returkommission – eller bestemmelsen om privat bestikkelse – af Lars Bo Langsted 
• EU-rettens forrang: miljøvurdering og gyldighed af bekendtgørelser og tilladelser – af Peter Pagh 

Nummer 2, årgang 103, april 2021

• Samfundssind og straf – af Morten Kjær og Linda Kjær Minke 

• Løn og arbejdsforhold i Konkurrenceretten – Hvor står vi nu? – af Christian Bergqvist 
• Grønland som flygtningeland – udlændingeretlige og folkeretlige implikationer – af Thomas Gammeltoft-Hansen, Sune Klinge og Therese Lind Benhardt 
• Pant i softwarerettigheder – konflikter mellem individuelt pant og virksomhedspant – af Astrid Millung-Christoffersen 
• Forfatningsretlige overvejelser om miljøet i grundloven – med udgangspunkt i norske erfaringer – af Philip Svendsen 
• Tortgodtgørelse ved digitale sexkrænkelser – af Frederic Møller Tauber 

Nummer 1, årgang 103, februar 2021

• Introduktion til Temanummer: Om samspillet mellem folkeret og erstatningsret i den danske militære aktivisme – af Anders Henriksen og Vibe Ulfbeck 
• Lovvalget i erstatningssager om danske styrkers handlinger under operationer i udlandet – af Johan Tufte-Kristensen og Vibe Garf Ulfbeck 
• Det privatretlige principalansvar ved danske styrkers operationer på fremmed grund – af Kristina Maria Siig 
• Ansvarsgrundlaget i krydsild – særligt om menneskeretligt »hæftelsesansvar« – af Rasmus Grønved Nielsen 
• Hvornår er stater ansvarlige for folkeretsstridige handlinger begået af deres partnere i militæroperationer? – af Cornelius Wiesener og Astrid Kjeldgaard-Pedersen 

Nummer 6, årgang 102, december 2020

• Mellem regulering, praksis og behov: Forurettedes oplevelse af den retlige proces – af Lin Adrian, Lars Holmberg, Louise Victoria Johansen og Ida Helene Asmussen 
• Underbetaling af udenlandsk arbejdskraft i fagretlig praksis – af Børge Dahl 
• 20 år med konkurrencelovens § 11 a – af Caroline Heide-Jørgensen og Karsten Naundrup Olesen 
• Ensidig løsrivelse reguleres ikke af grundlovens § 19 – af Bárður Larsen og Kristian Joensen 
• Udvisning på grund af strafbart forhold – Levakovic mod Danmark og Assem Hassan Ali mod Danmark – af Johan Næser og Mikkel Lindberg Laursen 

Registre

Nummer 5, årgang 102, november 2020

• Seksuel chikane – Arbejdsgiverens ansvar for kollega og tredjemandskrænkelser i henhold til ligebehandlingsloven – af Maria E.R. Rasmussen 
• Miljøskadereglerne: Fra asken til ilden – af Søren Stig Andersen 
• Forældelse i sociale sager – af Hanne Hartoft og John Klausen 
• Returkommission – eller bestemmelsen om privat bestikkelse – af Lars Bo Langsted 
• EU-rettens forrang: miljøvurdering og gyldighed af bekendtgørelser og tilladelser – af Peter Pagh 

Nummer 4, årgang 102, september 2020

• Vedvarende energi og EU’s grønne pagt – af Alessandro Monti, Beatriz Martinez Romera og Jeppe Mejer Kjelgaard 
• Machine Learning og forvaltningens skønsudøvelse – af Hanne Marie Motzfeldt 
• Et børneretligt perspektiv på de forvaltningsretlige partsrettigheder – af Anne Mørk 
• Opsyn med fastspændte borgere på servicelovens område – Et krav eller et unødvendigt indgreb? – af Eva Naur 

• Højesteret har ikke blåstemplet lønmodtageres skjulte lydoptagelser – Duplik til professor, ph.d. Michael Gøtzes artikel i juristen 3/2020 – af Jesper Schäfer Munk og Rune Asmussen 

Nummer 3, årgang 102, juli 2020

• Et arbejdsskadesikringsretligt perspektiv på Covid-19 – af Marlene Louise Buch Andersen 
• Forbuddet mod diskrimination på grund af handicap i forsikringssager – af Mette Gaardsted Frandsen og Nikolaj Nielsen 
• Mellemkommunal refusion ved passivitet i lyset af nyere praksis om myndighedsansvar ved passivitet – af Philip Svendsen 
• Voldtægtsparagraffen – en salomonisk løsning på valget mellem frivillighed og samtykke? – af Jørn Vestergaard 
• Uklar højesteretsdom om lønmodtagers skjulte lydoptagelse – Replik til Jesper Schäfer Munks og Rune Asmussens artikel i Juristen 2/2020 – af Michael Gøtze 

Nummer 2, årgang 102, maj 2020

• Skjult reklame – af Caroline Heide-Jørgensen 
• Har Højesteret blåstemplet lønmodtagers skjulte lydoptagelser? – af Jesper Schäfer Munk og Rune Asmussen 
• Rockere og bander – om begrebet »gruppe af personer« i straffelovens § 81 a – af Lise Dyrby Nielsen 
• Ledelsesretten og daglig sygemelding – af Maria E.R. Rasmussen og Søren Møller Rasmussen 
• Hjemmelsgrundlaget for domstolsprøvelse af regeringsprærogativerne – af Niels Anker T. Rostock-Jensen 

Nummer 1, årgang 102, marts 2020

• Databeskyttelsesret i 50 år – af Peter Blume 

• Mindreåriges religionsfrihed – af Caroline Adolphsen 
• Ulovlig selvtægt - En analyse af straffelovens § 294 – af Lars Bo Langsted 
• Kan en NGO kræve sanktioner mod myndighederne, hvis EU’s regler om ren luft er overtrådt? – om håndhævelse af luftrammedirektivet med kommentar til EU-Domstolens dom i C-752/18 Deutsche Umwelthilfe – af Peter Pagh 
• Blockchain-baseret sagsbehandling i det offentlige – En farbar vej eller deroute? – af Jøren Ullits 

Nummer 6, årgang 101, januar 2020

• Personlig medicin – en udfordring for patienters rettigheder? – af Katharina Ò Cathaoir og Mette Hartlev 
• Skjult lydoptagelse som bevissikring – Implikationer af Højesterets dom i U 2019.3878 – af Michael Gøtze 
• Retsforlig om myndighedsudøvelse – af Rasmus Grønved Nielsen 
• Fuldbyrdelsen af medierede forlig – af Johan Tufte-Kristensen 

• Juristen 2019 – Emneregister
• Juristen 2019 – Forfatterregister

Nummer 5, årgang 100, november 2019

• Den særlige tavshedspligt for præster – af Anders Jørgensen 
• Politiagenter i et menneskeligt perspektiv – af Lene Wacher Lentz 
• Den socialretlige omsorgspligt – af Søren Blæsbjerg 
• Juristen som Compliance Officer – af Thomas Andersen Thrane 

Nummer 4, årgang 100, september 2019

• Retsplejeloven 100 år – af Jens Kristiansen

• Højesterets domsbegrundelser i historisk lys – af Jan Schans Christensen 
• Grundlovens krav til regulering af retsplejen – af Henrik Hjort Elmquist og Clement Salung Petersen 
• Skal den skyldige gå fri, når politiet klumrer? – Om adgangen til at anvende ulovligt indhentede bevismidler – af Niels Fenger 
• Reform af den civile retspleje – af Ketilbjørn Hertz 

Nummer 3, årgang 100, juli 2019

• Om godkendelse og ibrugtagning af lægemidler – godkendelse af hvem – til hvad? – af Karen Dyekjær 
• Offentlighed og aktindsigt i kommunerne – en undersøgelse af praksis – af Pernille Boye Koch 
• Psykisk vold – straffelovens § 243 – af Lise Dyrby Nielsen 
• Omplaceringspligt på det private arbejdsmarked – af Mette Søsted 

• Bør »misinformation« kriminaliseres? – Et svar til Søren Sandfeld Jakobsen  – af Jacob Mchangama

Nummer 2, årgang 100, maj 2019

• Strafcelle – isolation af indsatte i danske fængsler – af Peter Vedel Kessing 
• Den danske arbejdsmiljøregulering og psykisk arbejdsmiljø – af Tania Pedersen 
• Akut anbringelse af nyfødte – af Trine Schultz og Hanne Hartoft 
• De særlige psykiatriske sengepladser – en ny sundhedsretlig hybrid i et handicapretligt perspektiv – af Annika Frida Petersen 

Nummer 1, årgang 100, marts 2019

• Juristen gennem 100 år – af Jens Evald (Jubilæumsartikel) 
• Faglig voldgift - 10 år med 2008- loven om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter – af Børge Dahl 
• Friluftsliv og regelsammenstød – af Lasse Baaner 
• Misinformation (Fake News) i retlig belysning – af Søren Sandfeld Jakobsen 

Nummer 5/6, årgang 100, december 2018

• Persondatarettens omfang og grænser – af Peter Blume 
• Ressourceforløb og dokumentationskrav for tilkendelse af førtidspension – af John Klausen 
• Domstolene og ombudsmandsinstitutionen – af Jørgen Steen Sørensen 
• Nogle bemærkninger om kommuners erstatningsansvar i lyset af U 2018.2013 H – af Helle Isager, Nicolaj Sivan Holst og Caroline Adolphsen 
• Digital reform af dansk lovgivningskultur – af Michael Gøtze 
• Interessekonflikt og firmaskifte – i arbejdsretlig kontekst – af Jens Paulsen 

• Ny lovgivning om Forsvarets bistand til politiet og udvidelse af politiklageordningen mv. – af Jacob Mchangama
• Juristen 2017 – Emneregister
• Juristen 2017 – Forfatterregister

Nummer 4, årgang 100, september 2018

• Mere om ansvar for menneskerettighedsbrud – af Rasmus Grønved Nielsen og Andreas Bloch Ehlers 
• Sundhedsdata og kvalitetsudvikling - et retligt kludetæppe – af Mette Hartlev og Sarah Wadmann 
• CISG-sælgerens udvidede hæveadgang i tingsretlig belysning – af Kasper Steensgaard 
• Hacking og det digitale privatliv – af Lene Wacher Lentz 

Nummer 3, årgang 100, juni 2018

• Den kommunale tilsynspligt med børn og unge og det erstatningsretlige ansvar i tilfælde af myndighedssvigt – af Hanne Hartoft 
• Et skridt frem? - Ændringerne i reglerne om partistøtte og åbenhed om økonomisk støtte til de politiske partier – af Jørgen Albæk Jensen 
• Efterforskning på udenlandske servere – af Lars Bo Langsted 
• Digitalisering og massegenoptagelse - Forvaltningens genoptagelsespligt med særlig henblik på fejlbehæftede it-systemer – af Rasmus Grønved Nielsen 

Nummer 2, årgang 100, maj 2018

• Immaterielle aktiver i et tingsretligt perspektiv – herunder som virksomhedspant – af Astrid Millung-Christoffersen 
• Den ansættelsesretlige håndtering af medarbejderes strafbare forhold – af Lene Damkjær Christensen, Anja Gudbergsen og Didde Kristine Trane Rommerdahl Beck 
• Myndighedsansvar for krænkelser af børn – af Helle Isager, Nicolaj Sivan Holst og Caroline Adolphsen 
• Rituel slagtning uden forudgående bedøvelse – en menneskeretlig analyse af det danske forbud – af Jonatan Cohn Maxild og David Elkan 

• Højesteret og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention – af Eva Smith 

Nummer 1, årgang 100, februar 2018

• Databeskyttelsesrådgiveren – af Peter Blume 

• Den materielle sandheds princip og anvendelsen af retsplejelovens § 923; bør landsretten råbe »vagt i gevær«? – af Jan Reckendorff og Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen 
• EMRK og den danske magtfordeling – en kritik af opfølgningen på Biao-dommen – af Ole Terkelsen 
• Når Den Uafhængige Politiklagemyndighed efterforsker politiets magtanvendelse – af Henrik Nedergaard Thomsen, Ditte Nordkild Jonassen og Jonas Sebastian Andersen 

• Delegation af myndighedsudøvelse til private aktører – anmeldt af Michael Gøtze 

Nummer 6, årgang 99, januar 2018

• Politiklageordningen – en status – af Rasmus Blaabjerg 

• 50 år med Forsvarets Efterretningstjeneste: Et halvt århundrede med øgede beføjelser og øget ekstern kontrol – af Anders Henriksen 
• Dødshjælp – Rettigheder og pligter i forbindelse med behandlingsafvisning og behandlingsophør – af Nicolaj Sivan Holst og Caroline Adolphsen 
• Genopretning og erstatning i sociale sager – af John Klausen 
• Danske udfordringer af det europæiske menneskerettighedssystem – af Jens Vedsted-Hansen 

Nummer 5, årgang 99, november 2017

• Dynamiske domstole, retssikkerhed og demokrati: Skal menneskerettigheder udvikles af politikere eller dommere? – af Børge Dahl 
• Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol: Praktiske udfordringer, juridiske udfordringer og et spørgsmål om legitimitet – af Jon Fridrik Kjølbro 
• Religion og menneskerettigheder – af Hans Gammeltoft-Hansen 

• Udvisning af kriminelle udlændinge og EMRK artikel 8 – Menneskerettighedsdomstolen knæsætter bred skønsmargin for staterne – af Jens Elo Rytter 
• Logning af teledata i lyset af Tele 2-dommen – af Lene Wacher Lentz 
• Den strukturelle faktors betydning for nationale domstoles præjudicielle forelæggelser for EU-Domstolen – En statistisk analyse – af Morten Broberg, Niels Fenger og Henrik Hansen 

Nummer 4, årgang 99, august 2017

• Behov for styrkelse af retssikkerhedslovens grænser for kontrolundersøgelser – af Kasper Ullerup Bach, Christian Bergqvist og Michael Gøtze 
• Kompensation for arbejdsskader: betydningen af den ansattes overvægt – af Andreas Ehlers og Vibe Ulfbeck 
• Børn, forældre og deling af personoplysninger på sociale netværk – et sammenstød imellem persondataretten og menneskerettighederne – af Ayo Næsborg-Andersen 
• Brug af netværksanalyse i juridisk forskning og praksis – Replik til Rytter – af Henrik Palmer Olsen og Martin Christensen 

Nummer 3, årgang 99, juni 2017

• Menneskerettighedsdomstolens dynamiske fortolkningsstil til debat – af Jens Kristiansen 

• Aktivistiske domstole – et blik på Europa og Danmark – af Jørgen Steen Sørensen 

• Menneskerettighedsdomstolens dynamiske fortolkninger som retspolitisk problem – af Mads Bryde Andersen 
• For et balanceret dansk formandskab for Europarådet – EMRK som en national interesse – af Anders Henriksen 

Nummer 2, årgang 99, marts 2017

• Nærmest til at bære risikoen i kontraktretten – af Christian Frank Madsen & Kim Østergaard 
• Betydningen af virksomheders compliance-tiltag i straffesager – af Hans Fogtdal 
• Persondatabehandling i journalistisk øjemed – af Søren Sandfeld Jakobsen & Sten Schaumburg-Müller 
• Persondatarettens brudflader – af Peter Blume 

Nummer 1, årgang 99, marts 2017

• Privat censur – af Peter Blume 

• Grænserne for fuldt digitaliseret sagsbehandling – af Britt Vonger 
• Netværksanalyse, domspraksis og gældende ret – af Jens Elo Rytter 
• Påberåbelse af international miljøret for miljøklagenævn og domstole – karakter og retlige konsekvenser – af Veit Koester 

Nummer 6, årgang 98, marts 2016

• Indgåelse af forvaltningskontrakter – hvilke processuelle krav gælder? – af Rasmus Grønved Nielsen 
• Skolefriheden i Grundlovens § 76 – af Jens Elo Rytter 
• Integrationsydelsen og EU-retten – af Peter Starup 
• Opsigelse af sideordnede kollektive aftaler – af Torben Vistisen 

Nummer 5, årgang 98, november 2016

• Prøvelse af lovligheden af myndigheders kontrolundersøgelser i et retssikkerhedsmæssigt perspektiv – af Kasper Ullerup Bach 
• Særlig sårbarhed og anerkendelse af arbejdsulykker – af Søren Kjær Jensen, Kira Kolby Christensen og Laura Tholstrup 
• Servicedirektivet – 10 år efter – af Karsten Engsig Sørensen 
• Tolkning – en udfordring for retssikkerheden? – af Tine Birkelund Thomsen og Line Vikkelsø 

Nummer 4, årgang 98, oktober 2016

• Sygedagpengelovens uarbejdsdygtighedsbegreb – af John Klausen 
• Egen skyld ved erstatning for strafforfølgning – af Jan Reckendorff & Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen 
• En harmoniseret retsbeskyttelse af forretningshemmeligheden – Det nutidige og fremtidige retsværn af erhvervslivets fortrolige information i Danmark – af Monia Fleischer Ben Soltane 
• Persondataforordningen – af Peter Blume 

Nummer 3, årgang 98, juli 2016

• Rygeforbud på arbejdspladsen – af Nicole Christiansen 
• Condictio indebiti i ansættelseskontrakter – af Ole Hasselbalch 
• Netværksanalyse som bidrag til juridisk (forsknings) metode – af Henrik Palmer Olsen & Martin Christensen 
• Om de menneskeretlige problemer ved at indskrænke adgangen til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelsesstatus – af Louise Halleskov Storgaard 

Nummer 2, årgang 98, juni 2016

• Strategier for længerevarende kontrakter om udlicitering af kommunal service – af Ole Hansen 
• Overdragelse af kontrakter om omsorgsydelser omfattet af EU’s udbudsregler efter konkurs – af Steen Treumer 
• Udlicitering af plejeydelser: Kommunens muligheder og risiko hvis den private plejevirksomhed bliver insolvent – af Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen 
• Ansvar over for borgeren når private aktører leverer velfærdsydelser  – af Vibe Ulfbeck 

Nummer 1, årgang 98, marts 2016

• Hemmelig ransagning og brevstandsning i den digitale virkelighed – af Lene Wacher Lentz 
• Virksomhedspantets anvendelse og misbrug – og om virksomhedspant som misligholdelse – af Lars Henrik Gam Madsen 
• Om naturalopfyldelse og tabsbegrænsningspligt i detailhandlen – af Palle Bo Madsen 
• Udvikling af it-løsninger – om delegation og digital forvaltning – af Hanne Marie Motzfeldt 
• Ugyldige afgørelser i socialretten II – af Trine Schultz og John Klausen 

Nummer 6, årgang 97, februar 2016

• Iværksættelse af psykiatrisk tvangsfiksering: lovgivning og retspraksis – af Søren Birkeland 
• Kan massemedier og mediepersonligheder bruge juraen til at undertrykke alternative internetmediers kritik? – af Ole Hasselbalch og Morten Rosenmeier 
• Når dansk ret (måske) er uforenelig med EU-retten – Er der en fast linje i højesteretspraksis? – af Jens Kristiansen 

Nummer 5, årgang 97, september 2015

• Tilbagesøgning af uberettiget modtaget løn – af Niels Banke og Amelie Brofeldt 
• Hvornår gælder EU’s charter om grundlæggende rettigheder i sager for de danske domstole? – af Niels Fenger 
• »Retten til at blive glemt« – og forholdet til medierne og informationsfriheden – af Søren Sandfeld Jakobsen & Sten Schaumburg-Müller 
• »Tålt ophold – tvangsforanstaltninger, håndhævelse og ophør – af Peter Starup 

Nummer 4, årgang 97, september 2015

• Ombudsmanden og gældende ret – af Peter Blume 
• Er fremmedkrigere landsforrædere? – af Helene Højfeldt 
• Særlige rådgivere, partipolitik og aktindsigt – af Pernille Boye Koch & Birgitte Poulsen 
• Ministres oplysningspligt over for Folketinget – af Jens Elo Rytter  

Nummer 3, årgang 97, juli 2015

• Bekæmpelse af særlig økonomisk kriminalitet – nogle karakteristika – af Morten Niels Jakobsen 

• Perspektiver på forligsmægling – af Lin Adrian, Sanne Bager og Clement Salung Petersen 
• En analyse af straffelovens § 193a – af Helena Lybæk Guðmundsdóttir 
• Overenskomstdækningen på HK-området under LO/DA – en særlig retsstilling – af Thomas Nielsen 

Nummer 2, årgang 97, april 2015

• Om lighedsgrundsætningernes væsen – af Azad Taheri Abkenar 
• EU-Domstolens afvejning af grundrettigheder på det persondataretlige område  – af David Knobel 
• Straffelovens § 81 a og begrebet »grupper af personer« – af Lise Dyrby Nielsen 
• EU’s tiltræden til EMRK – et sisyfosarbejde? – af Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen 

• Nye regler om samfundstjeneste mv – af Ketilbjørn Hertz 

• Retsvidenskabsteori  – anmeldt af Peter Blume