Jurabibliotek.dk får digitalt løft med AI og lovgivning

April 2025

Djøf Forlag samler alle dele af Jurabibliotek på en ny og forbedret platform. Med udgangspunkt i forlagets omfattende portefølje af juridiske bøger får brugerne nu mulighed for at effektivisere deres juridiske research ved hjælp af både AI og opdateret dansk lovgivning.

Flere brugere har allerede stiftet bekendtskab med Jurabibliotek AI og Jurabibliotek Lovgivning som selvstændige værktøjer. Nu bindes det hele sammen på én samlet platform med bøgerne som det centrale udgangspunkt – og med AI og lovgivning som intelligente støttefunktioner, der hjælper med at finde, forstå og anvende juraen hurtigt og præcist.

Ud over integrationen af nye funktioner er der også lagt vægt på at skabe en mere overskuelig og brugervenlig platform med en forbedret søgefunktion.

Det nye Jurabibliotek præsenteres i maj 2025. Spørgsmål kan rettes til: forlag@djoefforlag.dk