Religion og grundlov

Af

Niels Valdemar Vinding (red.), Brian Arly Jacobsen (red.), Mikele Schultz-Knudsen (red.), Lisbeth Christoffersen, Jes Fabricius Møller,

Pris

450 kr

Om bogen

I anledning af junigrundlovens 175-års jubilæum undersøger bogen Religion og grundlov de historiske og forfatningsretlige rammer for religion, der stadig er aktuelle i politik og medier, i folkekirke og trossamfund samt i lovgivning og ved domstolene. 

Religion og grundlov er produktet af et tværfagligt videnskabeligt arbejde, der undersøger religion og grundlov i sine forfatningsretlige, historiske, religionsvidenskabelige og teologiske sammenhænge. Den præsenterer, kommenterer og diskuterer centrale begreber, overvejelser og udfordringer om religion, som de kommer til udtryk i væsentlige forfatningsretlige kilder. Resultatet er en grundig faglig diskussion af, hvordan ret og religion i Danmark har formet hinanden, hvor historisk indsigt forbindes med aktuelle juridiske og religionsvidenskabelige perspektiver. Forhåbningen er, at læseren får en dybere forståelse af de komplekse interaktioner mellem religion, ret og samfund. 

Bogen giver først en grundig introduktion til religion ved Den Grundlovgivende Rigsforsamling, hvorefter 12 selvstændige kapitler undersøger de historiske kilder, deres betydning og deres tolkning i lys af nutidige udfordringer, ikke mindst kildernes indflflydelse på nutidig lovgivning og retspraksis. 

Endelig består bogen af et nyoptryk af de historiske retskilder, der især har påvirket dansk religionsret. Det drejer sig om de væsentligste debatter om religion på Den Grundlovgivende Rigsforsamling, men også uddrag fra den Westfalske Fred, Anordningen for Jøderne fra 1814 og senere debatter om religion i Rigsdagstidende fra 1860’erne. 

Bogen er udarbejdet i samarbejde med studerende ved København Universitet, der som led i deres undervisning aktivt deltog som medforskere i udvalg af kilderne og diskussion af udfordringerne, og bogen er på den måde også et resultat af undervisningsbaseret forskning.

Udgave:

1

Udgivelsesdato:

04.06.2024

Sider:

402

ISBN:

9788757451801

Se på jurabiblioteket

"...den er i høj grad en bog, der bør stå i enhver religionslærers reol. De forskellige kapitler kan inspirere og danne baggrund for spændende opdateret undervisning, og man bliver klogere på sit fag og sit land af at læse den."

Dorthe Ziggy Thelander Grønbæk
Vestegnen HF & VUC
RELIGION NR. 4 • 2024