Integrationsret

Integrationsret

– Udlændinge, beskæftigelse og repatriering

Af

Silvia Adamo, Claes Nilas

Pris

580 kr

Om bogen

I modsætning til en række andre lande, hvor integrationsprocessen er baseret på en frivillig indsats, har man i Danmark valgt at lade lovgivningen regulere denne del af udlændingeretten. I 1998 trådte integrationsloven i kraft, men siden da er integrationsretlige tiltag vokset støt – både i forhold til antal og ressortområder. 

Integrationsret søger at afdække dette komplekse retsområde, som inddrager forskellige retlige aktører – statslige såvel som ikke-statslige. Bogens formål er at beskrive integrationsprocessen fra start til mål: fra det tidspunkt en udlænding er omfattet af lovgivningen, start af et integrationsforløb til integrationsprogrammet afsluttes eller udlændingen repatrieres. Der foretages en gennemgang af reguleringen af udlændinges ophold i relation til integrationsarbejdet og dansk lovgivning på området, med fokus både på reguleringen af den enkelte flygtning, familiesammenførtes- eller indvandrers ophold og på den juridiske regulering af myndighedsansvaret. 

Bogen udgør en fyldestgørende indføring og perspektivering af integrationsretten, dens indhold, processer og retssubjekter samt omtale af myndigheder og private aktører, der er involverede i integrationsarbejdet. Bogen er den første kommenterede og samlede beskrivelse af det nye retsområde integrationsret. Bogen indeholder fyldestgørende gennemgang af:

• Retssubjekter

• Retlige aktører

• Integrationsprocessen

• Myndigheder og kompetencer

• Repatrieringsforløb

Bogen henvender sig til studerende på kandidatuddannelsen på Det Juridiske Fakultet, derudover praktikere, offentlige ansatte i kommuner og myndigheder involverede i integrationsarbejdet i Danmark, ansatte i en række NGOer, frivillige sammenslutninger mm.

Bogens forfattere er:

Silvia Adamo, lektor i udlændingeret og integrationsret på Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Silvia Adamo er ph.d. – med en afhandling om dansk indfødsret og politisk filosofi – forskningsleder for et treårigt projekt om udlændinges integration finansieret af Carlsbergfondet, og tilknyttet University of California, Los Angeles (UCLA) School of Law, Center for Immigration Law and Policy. Hun har tidligere været tilknyttet UC Berkeley School of Law og Queen’s University i Kingston, Canada.

Claes Nilas, direktør i Hjemrejsestyrelsen og ekstern lektor ved Københavns Universitet inden for retspleje, udlændingeret og integrationsret. Claes Nilas har tidligere været direktør for Udlændingestyrelsen (1995-2000), vicedirektør i Styrelsen for International Rekruttering og Integration (2019-2020) og har en årelang erfaring som departementschef i tre forskellige ministerier (2004-2015). I 2021 udgav han bogen Migrationsjura på Djøf Forlag.

 

Udgave:

1

Udgivelsesdato:

26.10.2022

Sider:

311

ISBN:

9788757448467

Bogen er vellykket som håndbog og velegnet til et specialiseret kursusfag i reglerne om integration af flygtninge m.v. og repatriering"
- Ugeskrift for Retsvæsen, den 7. februar 2023