Danmarks Rige

Danmarks Rige

– i forfatningsretlig belysning

Af

Ole Spiermann

Pris

320 kr

Om bogen

Denne bog er et bidrag til en samlet forfatningsretlig teori om Danmarks Rige. Bogen lægger vægten på overladelse af beføjelser inden for riget til i første række Færøerne og Grønland. Bogen er forankret i et historisk perspektiv med inddragelse af Slesvig, Dansk Vestindien og Island og med samtidige paralleller til overladelse af beføjelser ud af riget til i første række Den Europæiske Union.

De sidste 60 år har været vidne til en i momenter dramatisk forfatningsretlig proces, der har haft til formål at etablere og udvikle hjemmestyre på Færøerne og i Grønland uden at forcere selvstændighed, men tværtimod bevare rige og rigsfællesskab. Etablering af hjemmestyreordningerne var i strid med grundlovens magtfordeling. I de senere år har mulighed for overtagelse af stadigt flere sagsområder (f.eks. råstoffer i undergrunden og retspleje) ydermere brudt med hidtidig opfattelse af en forudsætning om rigets enhed. I stedet for grundlovens tekst og forudsætninger afleder ordningerne deres gyldighed af en uskreven forfatningsretlig norm. I bogen behandles ordningernes forfatningsretlige karakter og uigenkaldelighed sammen med de aktuelle grænser for ordningerne. Endvidere drøftes, i hvilket omfang fortsatte brud på grænserne kan ventes at blive sanktioneret forfatningsretligt.

Udgave:

1

Udgivelsesdato:

08.06.2007

Sider:

120

ISBN:

9788757417463