Ny udgivelse om bæredygtighed
April 2023
Bæredygtighed og ESG er på alles læber i disse år, både i det offentlige, det private, blandt investorer, forbrugere og i interesseorganisationer mv.
Den nye regeltsunami inden for bæredygtighed har skabt et enormt behov for øget viden om og forståelse for den samlede regulering af bæredygtighed og det komplicerede samspil mellem de forskellige regelsæt. Denne bog har netop fokus på bæredygtighedsretten, dvs. reglerne om bæredygtighed og ESG.
Bogen er skrevet af Linda Nielsen, Lone Wandahl Mouyal og Flemming Pristed og benyttes som lærebog til jurastuderende, men vil også være anvendelig for en lang række personer, der arbejder med bæredygtighed i praksis, f.eks. på advokatkontorer, i den finansielle sektor, i virksomheder, organisationer og andre steder.